Hurtige øjenvidner og beredskab redder mand op fra havn

En 44-årig mand faldt natten til søndag i Københavns Havn.

En mand fik sig formentlig noget af et chok, da han natten til søndag faldt i vandet i Københavns Havn.

Hændelsen skete klokken 00.40, oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Ifølge vagtchef Leif Hansen var hændelsen dog uden den store dramatik.

- Det er en mand, som formentlig er faldet i vandet, fordi han selv skulle lade vandet.

- Det eneste dramatik, der er, er vejret, siger vagtchefen.

En mand faldt natten til søndag i Københavns Havn. Heldigvis blev han fisket op i god behold.
En mand faldt natten til søndag i Københavns Havn. Heldigvis blev han fisket op i god behold.
Foto: Presse-fotos.dk

Både politi og beredskab bliver tilkaldt til Havnegade nær Inderhavnsbroen, hvor flere personer allerede har fat i manden, for at han ikke skal drukne.

- Der er en del mennesker dernede, så nogen har set ham falde i og har grebet ind. Vi ved endnu ikke, om han er påvirket. Det er en antagelse, lyder det fra vagtchefen, som tilføjer, at manden blev kørt til tjek på hospitalet for at få varmen igen.

Velkendt problem

Det er langt fra første gang, at personer falder i Københavns Havn.

I slutningen af 2019 kunne TV 2 Lorry fortælle, hvordan fem personer alene i december måned var faldet i havnen - som oftest efter at have indtaget alkohol.

En opgørelse fra TrygFonden viser, at der mellem 2001 og 2017 er 167 personer på landsplan, som har mistet livet ved drukneulykker ved landets havne.

Havnene er farlige

De danske havne er farlige steder at færdes - særligt, hvis man har alkohol indenbords efter en bytur.

Ifølge en opgørelse fra TrygFonden har 167 mennesker i årene 2001 til 2017 mistet livet ved drukneulykker efter færdesel i landets havne. I langt over halvdelen af tilfældene har alkohol været impliceret i ulykkerne.

 

Foretager man en søgning på Google, kan man se, at Københavns Havn med sine 42 kilometer bolværk i den grad er et af de farlige steder. Her er nogle udvalgte sager:

 

23. maj 2019

En kvinde findes druknet i Københavns Havn. Politiet betegnede sagen som et ulykkestilfælde.

 

18. november 2018

30-årig irsk turist findes druknet om formiddagen i Københavns Havn ved Havnegade. Det blev afvist, at der var tale om en forbrydelse.

 

28. januar 2018

Mand findes død i vandet ved Christianshavn.  Politiet konstaterede, at manden var druknet.

 

26. oktober 2015

Kort efter klokken 08 findes ældre mand druknet i vandet ved Islands Brygge.

 

23. februar 2015:

Liget af en kvinde findes i Nordhavn.

 

12. maj 2013:

En yngre mand findes druknet i Københavns Havn. Manden havde været genstand for længere tids eftersøgning, efter at han forsvandt en måned før.

 

Kilde: TrygFonden og TV 2 Lorry

Siden 2013 har mindst seks personer mistet livet i Københavns Havn.

By & Havn undersøger for tiden, hvordan man kan optimere sikkerheden langs de københavnske bolværker og ser i den forbindelse mod både Aarhus og Aalborg.

I Aalborg har man installeret termiske kameraer langs havnefronten, som registerer, hvis folk falder i vandet.

I mindst to tilfælde vurderes kameraerne at have reddet menneskeliv.

Samme teknologi er på vej i Østjylland, hvor der langs Aarhus Å bliver opsat termiske kameraer.

En mand faldt natten til søndag i Københavns Havn. Heldigvis blev han fisket op i god behold.
En mand faldt natten til søndag i Københavns Havn. Heldigvis blev han fisket op i god behold.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik