Kæmpeklokker ankommer til Operaen: Skal lyde som solopgangen over Rom

Operaen i København har modtaget en tonstung gave, der sætter den i liga med andre store operahuse i verden.

En sending usædvanlig tunge klokker ankommer tirsdag til Operaen.

I alt 11 klokker af varierende størrelse – de to største vejer knap et halvt ton hver – skal være en fast del af operahusets inventar.

- Det er kæmpestort og noget, vi har ønsket os længe, siger slagtøjsspiller i Det Kongelige Kapel, Mads Drewsen.

Klokkerne skal særligt bruges til én forestilling: Puccini-operaen ’Tosca’, hvor kirkeklokker indgår. Faktisk er hver og en af de 11 klokker stemt, så de har det eksakte antal toner, der skal bruges i den populære opera.

De to største klokker er stemt som klokkerne i Peterskirken i Rom. De øvrige lyder som forskellige andre af byens kirkeklokker i den italienske hovedstad.

quote Det sætter os i familie med andre store operaer

Mads Drewsen, Det Kongelige Kapel

- Det er ikke sådan, at man ikke kan spille Tosca uden ægte kirkeklokker, det har vi jo gjort massevis af gange, men det bliver en stor oplevelse for publikum at opleve den med ægte kirkeklokker, siger Mads Drewsen.

I Tosca er det meningen at de mange klokker skal gengive lyden af solopgangen i Rom, hvor stykket foregår. Klokkerne skal lyde som byens mange kirkeklokker, når de ringer på samme tid. 

København kommer i særlig liga

Det er langt fra alle operahuse, der har ægte klokker. Ofte bliver den bimlende lyd afspillet fra optagelser, når eksempelvis Tosca skal opføres.

Men at den københavnske opera nu har ægte kirkeklokker, sætter os i en særlig liga.

- Det er stort, at vi har et operahus, der går op i den akustiske lyd. Det er klart, at det sætter os i familie med andre store operaer, der har klokker, siger Mads Drewsen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Venneforeningen på besøg på klokkestøberiet i Holland.
Venneforeningen på besøg på klokkestøberiet i Holland.

Han understreger dog også, at de nye klokker også skal bruges i en række andre forestillinger.

Klokkerne blevet givet i jubilæumsgave til Det Kongelige Kapel fra venneforeningen samt fire store fonde.

De er blevet fremstillet på et af verdens mest berømte klokkestøberier i Holland.

De 11 klokker består tilsammen af i alt 1,8 tons tung bronze
De 11 klokker består tilsammen af i alt 1,8 tons tung bronze



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik