Thermopylæ, Waterloo, Little Bighorn, Dybbøl Skanse.
Og Amager Fælled, skulle man efterhånden tro.
Med ryggen mod muren og i et sidste, måske desperat höllenritt demonstrerer demonstranter og lænker sig fast til byggepladshegn, mens faunageneraler og floraadmiraler planlægger næste træk i et slag naturstratego, hvor krigsfjenderne hedder By & Havn, Københavns Kommune, PensionDanmark og deres fælles planer om at bebygge fælleden.
Kringsat af fjender har bygherren afspærret byggefeltet med hegn, og rundt om det hegn har flere tusinde – hvis man skal tro Dagbladet Arbejderen – demonstreret mod planerne om at bygge 2.000 boliger i det, som byudvikleren kalder Fælledby i Vejlands Kvarter, men som de demonstrerende kalder Lærkesletten på Amager Fælled.
Hvor den ene part ser byudvikling med billige lejeboliger, der kan betale en stor del af Københavns Kommunes gæld til metrobyggerierne, ser den anden part alvorlige naturødelæggelser, annektering af beskyttede dyrs habitat og indskrænkning af grønne områder.
- Så længe der ikke er bygget, er det ikke slut
Selv om et flertal på Københavns Rådhus endegyldigt har vedtaget byggeriet, så giver de naturelskende modstandere ikke op.
Torsdag var et broget sammenrend af demonstranter med tilknytning til forskellige naturorganisationer på ny mødt op ved byggefeltet.
- Så længe der ikke er bygget, er det ikke slut. Vi er først lige begyndt, lyder det fra Steffen Rasmussen, talsperson for græsrodsbevægelsen Amager Fælleds Venner.
De indædte protester – og en i øvrigt hård tone i debatten på sociale medier – rokker dog ikke ved et klippefaste flertal på Københavns Rådhus, der med Socialdemokratiet i spidsen har godkendt byggeriet.
- Jeg har oplevet at blive kaldt alt fra korrupt til nepotistisk til ting, der er værre, og der er det bare, jeg siger stop. Vi skal kunne tage en diskussion og være uenige, men at angribe hinanden og gå efter manden og ikke bolden dur simpelthen ikke i så vigtig en diskussion for Københavns fremtid, siger Jonas Bjørn Jensen, der som socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen og det magtfulde økonomiudvalg har påtaget sig opgaven at besvare kritikken af politikernes beslutning om at vedtage byggeriet.
Naturfredningsforening smider mulig trumf
Fra hovedkontoret på Østerbro mener Danmarks Naturfredningsforening dog at have fundet et våben frem fra arsenalet, der kan vende krigslykken. Før var det lærken, men nu er en lille salamander kørt i stilling som spærreild.
Drastic times call for drastic measures, som man siger på nydansk, så nu gør organisationen alvor af en trussel, de har barslet med et stykke tid. Torsdag har foreningen indgivet en officiel klage over byggeriet til Planklagenævnet.
Det gør naturfredningsforeningen med argumentationen, at byggeriet strider med EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, fordi der slet ikke tages godt nok hensyn til padden Stor Vandsalamander, der har hjemme i området og sammen med arter er omfattet den strenge EU-beskyttelse.
For ifølge foreningen har bygherrerne By & Havn og PensionDanmark ikke sikret tilstrækkelig og dokumenteret beskyttelse af områdets vandsalamandere ved at opføre et stendige rundt om byggepladsen, der skal holde padderne væk og beskytte dem fra en kommende byggeplads’ tunge maskiner.
- Jeg finder det ganske uacceptabelt, at der er så stor usikkerhed om, hvorvidt de tiltag, der skal beskytte den beskyttede vandsalamander, faktisk virker, for det er i strid med de internationale naturbeskyttelsesregler, vi i Danmark er forpligtet til at overholde, udtaler Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.
Klagesag kan bremse byggeriet
Maria Reumert Gjerding kalder sagen principiel og advarer om en ”alvorlig glidebane”, hvis selskaber kan slippe af sted med ”ikke at respektere de regler, der skal beskytte vores sårbare natur”.
- Der er nødt til at være den krævede høje sikkerhed for, at bestanden af Stor Vandsalamander ikke lider skade af det her. Det er der i vores øjne langt fra taget højde for i de byggeplaner, som er vedtaget for grunden, siger hun.
Og ifølge foreningen er klagen så alvorlig, at den bør have opsættende virkning på byggeriet.
Sker det, så skal byggeriet straks standse, indtil klagen er færdigbehandlet. Det er en proces, der kan tage adskillige måneder. Det er dog op til klagenævnet at vurdere, om Danmarks Naturfredningsforenings indgivne klage skal have opsættende virkning.
Bygherre afviser
By & Havn mener dog at vide, at de har styr på sagerne.
I en skriftlig udtalelse til Politiken siger det kommunalt- og statsligt ejede byudviklingsselskab, at de er overbevist om, at alle regler er fulgt.
- Vi arbejder efter de naturhensyn, som er beskrevet i projektets plangrundlag og godkendt af Københavns Kommune. Derudover har vi en god dialog med alle relevante myndigheder og arbejder i øvrigt sammen med nogle af landets bedste rådgivere for at sikre, at vi forvalter vort ansvar i forhold til opgaven med at udvikle Fælledby bedst muligt, skriver kommunikationschef Kristian Wederkinck Olesen til avisen.
Naturhensyn eller ej, så står By & Havn og forligspartierne bag byggetilladelsen med en upopulær sag. En nylig måling af analyseinstituttet Epinion for Danmarks Naturfredningsforening viser, at 76 procent af Københavns borgere enten helt eller delvist uenige i, at der skal bygges på Amager Fælled. Kun 11 procent bakker op om byggeriet.
Samtidig skal By & Havn nu til at kæmpe en tofrontskrig: en fysisk af slagsen mod demonstranter og aktivister ved byggepladsen, og en papirtung af slagsen ved klagenævn.
