Et flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vil undersøge, hvordan man kan implementere ugentlige madmarkeder, såkaldte farmers' markets, i byen.
Med inspiration fra byer som eksempelvis Oslo, Rom og New York skal københavnerne have øget adgang til økologiske, lokale fødevarer direkte fra landbrug og fødevareproducenter og på den måde skabe aktive fællesskabsorienterede midlertidige byrum, som bidrager til læring om mere bæredygtigt fødevareforbrug.
Det er i hvert fald motivationen bag medlemsforslaget, der blev stillet af Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre på torsdagens møde.
- Vi vil gerne have gode råvarer i byen og sørge for, at dem, der bor her, kan lære noget om råvarer. Der er mange, der ikke ved hvad en bolsjebede er, eller som aldrig har stået med en pastinak i hånden, sagde teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) torsdag.
Det er i udgangspunktet en god idé, mener Niels Heine Kristensen, der er professor i bæredygtige fødevaresystemer ved Roskilde Universitet.
Ifølge ham tager forslaget afsæt i mange års mislykkede forsøg, hvor et flertal af stadeholdere på sporadiske madmarkeder ikke har fundet det umagen værd.
- Det har været for svært at indrette fra gang til gang, og så har der manglet en grundlæggende struktur.
Men håbet er ikke ude. Tværtimod.
- I Sydeuropa har konceptet været kulturelt betinget, og der er masser af inspiration at hente fra, siger professoren.
- Markedet har så meget fat i folk, at det kræver en langsigtet politik i Københavns Kommune. Der er noget at arbejde på, men det ville være oplagt at tænke ind i nye og gamle bydele, siger Niels Heine Kristensen.
Siden coronanedlukningen har flere udtrykt ønske om at være tæt på fødevareproduktionen, for vi skal passe på, hvad vi udsætter os selv for. Sådan tankegangen været
Afgørende ressourcer
Netop kommunal hjælp kan være til stor gavn, når madmarkedet skal fyldes af stadeholdere med friske fødevarer og købelystne kunder.
Ifølge Niels Heine Kristensen skal Københavns Kommune primære rolle bestå i at gøre det nemt og billigt for stadeholdere - altså fødevareproducenterne - at stille op med en bod til et farmers' market.
- Kommunen kan være i stand til at udpege steder, hvor det kan foregå, så man ikke skal søge tilladelse som privatperson, og facilitere det med telte, stole og så videre. På den måde er vejene ryddet, og kommunen sparer stadeholderne for de udgifter, så det bliver nemt og attraktivt, mens der ingen indtjening er for stadeholderne i starten, siger Niels Heine Kristensen.
På fornavn med producenten
Ifølge Niels Heine Kristensen rummer de foreslåede madmarkeder et potentiale.
For en stigende del af befolkningen efterspørger fødevarer, som de ikke kan få i supermarkeder, og det er de færreste, der har tid til at tage ud af byen for at hente deres nye kartofler, lyder professorens vurdering.
- Flere er blevet kritiske over for det, de indtager, sundhed, klima og dyrevelfærd, hvilket supermarkeder også forsøger at imødekomme, men ikke altid lykkedes med i tilstrækkelig grad.
Derfor forsøger københavnerne i stigende grad at blive selvforsynende ved at dyrke afgrøder i altankasser og vindueskarme for så vidt muligt. Det er en stigende bevidsthed særligt blandt unge.
- Det giver basis for, at de lokale osteforhandlere kan vinde frem, siger Niels Heine Kristensen.
- Siden coronanedlukningen har flere udtrykt ønske om at være tæt på fødevareproduktionen, for vi skal passe på, hvad vi udsætter os selv for. Sådan tankegangen været, og sådan er den stadig i flere tilfælde.
- På et madmarked kan man komme tættere på produktionen. I et supermarked har du ikke mulighed for at se producenten i øjnene.
Det grønne forslag er endnu i støbeskeen. Men ifølge Niels Heine Kristensen kan det ses som en del af et større billede, der tegner sig af fremtidens København.
- Biodiversitet vil påvirke byplanlægningen rigtig meget fremover. Vejret er med til at gøre det konkret og forståeligt, og det påvirker vores måde at tænke mad på, siger han.
Forslaget om, at Københavns Kommune skal se på, hvordan man kan understøtte ugentlige madmarkeder, fik opbakning fra et flertal bestående af Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Alternativet, mens Konservative, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stemte imod.
