Lærer med 26 uvaccinerede elever: "Jeg synker en klump og pumper febrilsk på dunken med håndsprit"

I den klasse, jeg underviste i fire timer i dag, var der flere tomme stole. Og forklaringen fra mine elever lød:

- Anna og Christoffer er hjemme. De har corona.

- Jeg var hjemme hos Christoffer i går, da han fik at vide, han havde corona. Jeg er blevet testet, men jeg har ikke fået svar endnu. Mine forældre sagde, jeg bare skulle tage i skole, så ringer de, hvis testen er positiv. Jeg har det godt nok ret dårligt. Jeg har ondt i hovedet og halsen. 

- Det kender jeg godt, jeg havde corona i sidste uge, beretter en anden.

Jeg synker en klump og pumper lidt febrilsk på fællesdunken med kommunal håndsprit, inden jeg hjælper Christoffers lege-aftale-ven med at tråde sin nål.

På Aula kan jeg læse, at min kollega er testet positiv. 

Det er den tredje vaccinerede lærer i løbet af det sidste døgn. Den ottende lærer/skolepædagog siden starten af november. 

Antallet af smittede elever har jeg opgivet at holde tal på. Lige nu virker det tredje boosterstik lysår væk.

I øjeblikket ruller coronaepidemien på fuldt tryk. Særligt blandt skoleeleverne i den uvaccinerede aldersgruppe.

Bliver en elev konstateret smittet med covid, sendes eleven hjem. Resten af klassen inkl. lærere og pædagoger betragtes som nær relation og opfordres til en kviktest på dagen og derefter pcr-test på 4. og 6.dagen. Bortset fra de ekstra test opfordres det til, at man passer sin skole og passer sit arbejde.

Vi er 26 uvaccinerede elever og to lærere på 60m2. Mange hoster og nyser. Vi åbner begge vinduer, de 15 cm det er muligt, før børnelåsen forhindrer yderligere udluftning.

Det der med værnemidler er reduceret til en halv flaske håndsprit og en pakke med spritservietter. Den ekstra corona-rengøring bortfaldt i august.

Det er svært at undre sig over, at smitten stiger kolossalt på de proppede skoler.

Jeg stirrer rådvild ud i lokalet og forsøger at holde mere end 10 cm afstand til de nærmeste hostende elever. Det er ikke rigtigt muligt uden at skulle forlade klasselokalet.

Jeg ved ikke, hvad løsningen er på tredje bølge med epidemi, og det er også godt at børnene kan komme i skole. Måske er vi nået dertil i corona-historien, at vi bare må lade smittebølgen rulle i skolen og håbe på det bedste? Lige nu er det dog svært at føle sig som andet end kanonføde. Den samme bekymring gælder naturligvis for eleverne og deres forældre.

I eftermiddag skal vi have stormøde i tumlesalen for 45 lærere. I avisen kan man læse om julefrokoster, der bliver aflyst.

Nå, men jeg skal videre ind i den næste klasse. Jeg spritter lige mine hænder hurtigt af på vejen.