Lige nu: Færre S-toge på alle linjer indtil i morgen tidlig

Næsten alle S-toge har tirsdag været forsinkede eller kørt med ændret drift tirsdag.

Der har været et hav af forsinkelser på S-togslinjerne i dag, og nu melder Banedanmark, at Alle S-togslinjer i København vil køre med færre toge indtil onsdag morgen.

- Der er problemer med kørestrømmen på Københavns Hovedbanegård og det påvirker driften på S-banen, lyder det.

Tirsdag morgen meldte DSB om problemer med næsten alle S-tog på grund af en nedrevet køreledning på Københavns Hovedbanegård.

Her var det kun linje F mellem Hellerup Station og København Syd, der tidligere hed Ny Ellebjerg Station, der kørte som normalt tirsdag middag.

Med udsigten til færre toge er det derfor en god idé, at man tjekker Rejseplanen, hvis man skal benytte et S-tog, lyder opfordringen fra Banedanmark. 



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik