Martin Qvist Magnussen er lidt af en historienørd.
Han har brugt flere hundrede timer med næsen i materiale fra Rigsarkivet.
Blandt andet af den grund, er han en af dem, der glæder sig til at få adgang til PET's optegnelser fra Anden Verdenskrig, når de næste år - 80 år efter Danmarks befrielse - bliver frit tilgængelige.
- Jeg tror, at langt flere var med i nazistiske korps, end vi går og tror. Og langt flere var måske med i nazistpartiet, lyder det fra Martin Quist Magnussen, der har skrevet flere bøger om Anden Verdenskrig.
Han har blandt andet selv været med til at afsløre Karl Edvard Nielsen som sabotagevagt, hvilket resulterede i, at hans sten tirsdag blev fjernet fra Mindelunden.
Han har også, sammen med Weekendavisen, afsløret, hvordan Henning Jørgensen, der har en mindeplade i lunden, i virkeligheden var nazist. Og det kan materialet i PET's arkiver kaste endeligt lys over.
- Jeg har tit forsøgt at få fat i store dele af det, hvor jeg har fået afslag, fordi man skal være meget konkret, når man søger på det. Men det er klart, at når man pludselig har hele billedet, så begynder man at kunne fortælle nogle historier, vi ikke før har kunnet fortælle, siger forfatteren og historienørden.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Et definerende øjeblik
Også for historiker og chef på Frihedsmuseet, David Høyer, er det spændende at følge udviklingen i historien.
- Det er jo altid dybt fascinerende og spændende, at historien kan forstås på en ny måde, og at ting, der tidligere blev opfattet på en bestemt måde, nu skal ses i et nyt lys. Og det er jo historiens kontinuerlige præmis, at den hele tiden justeres og ændres, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Netop fordi det handler om Anden Verdenskrig og modstandsbevægelsen, rører det mange af os, mener han.
- Her er det særligt interessant, fordi modstandskampen stadig har den store interesse for rigtig, rigtig mange danskere. Det er et definerende øjeblik i moderne dansk historie, siger David Høyer.
- En del af historien
PET's arkiver åbnes næste år, 80 år efter Danmark blev frit efter besættelsen.
- Vi kommer til at skulle lave ting om i historien, og det tror jeg egentlig allerede, at man er rimelig bevidst om nu, siger forfatter Martin Qvist Magnussen.
- Man har forsøgt at passe på modstandsbevægelsen indtil nu, men nu er folk døde, og man kan åbne arkiverne, og så begynder vi at kunne forklare en anden historie, fortsætter han.
For historienørden er det fedt selv at kunne være med til at påvirke historien, der tirsdag blev skrevet om, da Karl Edvard Nielsens gravsten blev fjernet fra Mindelunden.
- Jeg skriver om historie. Tænk selv at være en del af historien. Det er underligt, ikke?, slutter han.
