Oversigt

Seneste nyt

Mette Frederiksen: Jeg havde glædet mig til at holde tale

På Facebook skriver Mette Frederiksen, at hun havde glædet sig til at holde en tale i Vega.

- Om lønløftet til SOSU-assistenter og -hjælpere. Om retten til fri abort. Om bedre beskyttelse af voldsofre. Alt sammen i anledning af en invitation fra KVINFO her på Kvindernes Internationale Kampdag, lyder det.

- Jeg ærgrer mig over, at det ikke var muligt på grund af tilråb fra salen. Der blev desværre råbt så meget, at jeg ikke kunne trænge igennem med mine ord, lyder det.

Til slut i opslaget takker Mette Frederiksen dem, der "insisterede på den demokratiske samtale".

- I var heldigvis flest. Jeg håber, det vil mane til eftertanke. Vores demokrati er kun så stærkt, som vi gør det.