Oversigt

Seneste nyt

Millionstøtte skal styrke Københavns Idrætsfællesskaber

Nu løbes projektet "Aktive fællesskaber i nye bydele" snart i gang.

Det skriver DGI i en pressemeddelelse. 

Projektet går ud på at styrke idrætsfællesskaberne omkring tre nye skoler, der snart åbner i København. 

Det gælder Sluseholmen Skole og Fritid i Sydhavn, Arena Skole og Fritid i Ørestad og Skolen ved Dybbølsbro på Vesterbro.

- Det er vigtigt at tænke kultur- og fritidsfaciliteter ind allerede fra start, når vi byudvikler. Særligt ved skoler skal vi styrke mulighederne for bevægelse og aktivitet, så vi får skoler, der også kan bruges af det lokale foreningsliv, når skolerne ikke bruger områderne, siger Mia Nyegaard (RV), Kultur- og Fritidsborgmester i Københavns Kommune. 

Projektet er støttet med 7,2 millioner kroner af Nordea fonden, og en stor del af pengene skal bruges til, at lokale idrætsforeninger kan udvikle og drive aktiviteter for bydelenes børn og unge. 

På den måde håbes det, at projektet kan være med til at sørge for, at alle børn og unge i de nye bydele kan indgå i stærke idrætsfællesskaber. 

Projektet starter op fra den 1. maj.