Oversigt

Seneste nyt

Politi neddrosler indsats med båd i Københavns Havn

Som følge af vandscooterulykken i maj 2017, hvor to udenlandske studerende blev dræbt, oprustede Københavns Politi med deres egen specialdesignede speedbåd, sådan at fartsyndere i havnen kan stoppes mere effektivt end tidligere.

Det gjorde man i 2019 og siden har politibetjente patruljeret fra vandsiden. 

Men nu bliver der skruet ned for indsatsen til vands, meddeler Københavns Politi til TV 2 Kosmopol. 

- Vi har lige nu tilrettet vores havneindsats og droslet ned for nogle af de planlagte patruljer – vi tilretter løbende alle indsatser ud fra de aktuelle, overordnede behov og ressourcer. Men vores båd Neptun er en fast del af vores operative beredskab og kan altid sættes ind, hvis og når der bliver brug for det, skriver politiinspektør Trine Møller i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.