Politisk ordfører for De Konservative Mette Abildgaard ringede 112, i forbindelse med at Søren Pape Poulsen blev ramt af en blødning i hjernen under et hovedbestyrelsesmøde i Vejen fredag.
Det skriver hun på det sociale medie X.
Pape blev kørt til Odense Universitetshospital fredag, men hans liv stod ikke til at redde, og lørdag er han afgået ved døden.
- Tabet af Søren har efterladt os alle i chok og ubeskrivelig sorg. Et gennemført godt menneske - betænksom og omsorgsfuld.
- Jeg vil savne ham som menneske, som ven og fortrolig og som partiformand. 17.26 ringede jeg 112, og nu er han borte, skriver Mette Abildgaard.
Mette Abildgaard og Søren Pape Poulsen har haft et tæt samarbejde igennem flere år hos De Konservative.
Hun har blandt andet bakket ham op igennem en krisetid, hvor Søren Pape Poulsen har oplevet udfordringer og har lagt øre til kritik fra dele af baglandet efter et for De Konservative skuffende valg i 2022.
Også flere andre fra den konservative gruppe har skrevet opslag i forbindelse med Søren Pape Poulsens død.
Hver gang jeg mindes dig, så overvældes jeg totalt.
Retsordfører Mai Mercado (K) har kendt Pape i mange år og skriver på X, at hans død føles uvirkelig.
- Vi har været på ferie sammen, i sommerhus og haft et utal af hyggestunder. Og nu er det pludselig slut. Hver gang jeg mindes dig, så overvældes jeg totalt. Af sorg over ikke at skulle se dig igen, høre dit grin og underfundige humor, skriver hun.
Tabet af @Soren har efterladt os alle i chok og ubeskrivelig sorg. Et gennemført godt menneske - betænksom og omsorgsfuld. Det skæve smil var svært at modstå.
— Mette Abildgaard (@metteabildgaard) March 2, 2024
Jeg vil savne ham som menneske, som ven og fortrolig og som partiformand. 17:26 ringede jeg 112, nu er han borte 💔😢 pic.twitter.com/oEvUuVHhzV