Der er dystre klimaudsigter for fremtiden i en København.
For med stadigt stigende vandstande i havene - så vil eksempelvis en stormflod kunne få store konsekvenser.
Det slår Den Meteorologiske Verdensorganisation - der er et FN-organ - fast i en rapport, der redegør for klimaets tilstand ovenpå 2023.
- Vi havde det varmeste år nogensinde, vi havde det varmeste hav nogensinde og vi havde den største acceleration af havniveauet nogensinde, lyder det fra Adrian Lema, der er chef for det Nationale Center for Klimaforskning under DMI.
Dermed slår rapporten, som mandag blev præsenteret af blandt andre FN's generalsekretær - endnu engang fast, at hovedstaden er i risikozonen.
Chefen for det Nationale Center for Klimaforskning forklarer hvorfor:
- En kystby som København, og de omkringliggende byer i hovedstadsområdet, er jo meget sårbare overfor de her havniveau-stigninger. Så København skal være opmærksom på, at der kan komme rigtig meget vand ind fra siden i de her stormfloder, lyder det fra Adrian Lema.
Situationen kræver forberedelse
For når vandstandene i havene stiger, så får det store konsekvenser i de kystnære byer. Især hvis vi ikke forbereder os.
- En meget kraftig stormflod, som rammer København hvor vi ikke har beskyttet os, vil gå udover vores infrastruktur, vores transport, vores byer. Og i værste fald også menneskeliv, forklarer Adrian Lema.
Derfor giver det også god mening at kigge på, hvordan vi forbereder os bedst muligt.
- De fleste storbyer har jo ofte ressourcerne til at beskytte sig, og de har også incitamentet til at beskytte sig, fordi der er meget store værdier at beskytte, fortæller Rico Kongsager, der er lektor og PhD i Katastrofe og Risikomanagement på Københavns Professionshøjskole.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Både i London, Rotterdam og Venedig har man sikret sig mod oversvømmelser, og lignende løsninger er nu så småt på vej til København. Blandt andet med Lynetteholm og en havnedoc, der i fremtiden skal holde vandmasserne ude i tilfælde af en stormflod.
- Der er forskellige konstruktioner rundt om i verden, som man allerede har testet af. Det, der er vigtigt, når man har de her store konstruktioner, er, at man stadig skal kunne sejle igennem, og det er også vigtigt i København, og så er der selvfølgelig også hele påvirkningen af strøm, bølger og naturen i det hele taget, siger Rico Kongsager.
Derudover handler det om at få nedbragt udledningen af CO2.
- Det, vi som mennesker skal gøre, er, at vi skal tage de gode værktøjer som sol, vind, måden vi transporterer os på, måden vi spiser på og det tøj vi går i og så videre. Vi skal dybest set gøre alt vi kan, for at nedbringe vores CO2-niveau. Det er på den lange bane det, der beskytter os bedst, fortæller chefen for det Nationale Center for Klimaforskning, Adrian Lema.
