- Waaang, Wang, Wang. Wang er i gang, lyder det indledende sangvers i kommunalvalgskandidaten Heidi Wangs (V) kampagnefilm.
Og så ér Heidi Wang virkelig i gang. Med en valgkampagne, der får to eksperter til at spærre øjnene op.
Den ene, politisk kommentator, Noa Redington, fordi han er underholdt.
Den anden, diskriminationsforsker Mira C. Skadegaard, fordi hun mener, at kampagnefilmen er problematisk.
Men lad os begynde med selve videoen, før vi ruller eksperternes holdninger ud.
Jeg bliver faktisk meget ked af det. Jeg krænker dem jo ikke. Jeg er en sjov kineser.
Farverne i filmen er grålige og afdæmpede, mens Heidi Wang tilsyneladende helt alene tripper målrettet rundt på Københavns rådhusgange, hvor hun har sin hyppige gang som medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre.
I baggrunden lyder stemmerne fra fem små børn, der sammen blandt andet synger:
- Waaang, Wang, Wang. Wang er i gang. Tjubang, tjubang. Wangster for Wenstre. Wa wil Wang og Wenstre? Mindre Twang, mere Wang. Hjulene i gang.
Se kampagnefilmen, som artiklen her handler om, herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.
En ældre mand svarer på børnenes sungne spørgsmål:
- Hvem kan synge de ældres sang?
- Det kan hende, Heidi Wang, synger manden til kameraet.
Af videoen fremgår også Heidi Wangs omtalte slogan, der for tiden pryder Københavns busser og træer: 'Stem her eller med hjem?' - en reference de traditionelle Kina-grillbarer, har Heidi Wang forklaret.
Den mest kreative kandidat i København
Noa Redington, der er TV 2 Lorrys politiske kommentator mener, at kampagnen er sjov og gennemført.
- Hun spiller på det kinesiske på en sjov måde. Hun er jo en gammel kending i københavnsk kommunalpolitik, og hun skiller sig ud. Jeg ville være glad, hvis jeg var Venstre i København. Der er mange, der nu vil gå og sige: "Waang, Wang, Wang," siger han til TV 2 Lorry.
Hun viser bare, at hun ikke tager det alvorligt, at rigtig mange mennesker i Danmark døjer med diskrimination i deres hverdag.
- Vælgerne kan godt lide folk, der har selvironi og ikke er så højtidelige, så er man i øjenhøjde. Jeg sidder tilbage med en oplevelse af, at Heidi Wang er den af de københavnske kandidater, der har grebet opgaven mest kreativt an. Hun laver tilmed grin med danskernes forudindtagethed om, hvordan folk med asiatisk baggrund er.
Men, forklarer Noa Redington, havde det derimod været eksempelvis Cecilia Lonning-Skovgaard (borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, valgt for Venstre red.) eller Sophie Hæstorp (overborgmesterkandidat i København for Socialdemokratiet red.), der jokede og talte om personer med asiatisk baggrund, så ville det ikke være sjovt.
- Kernen er, at fordi hun har kinesisk baggrund, så kan hun tillade sig det, og at gøre det med et glimt i øjet, som her, er gennemført, og det er hele hendes kampagne også. Hun har et anderledes klingende navn, og det griber hun humoristisk an, og det skaber god opmærksomhed.
Betyder det, at alle kandidater, der har et udenlandskklingende navn, fordi de har en anden baggrund end dansk, bør gribe det an humoristisk for at skabe opmærksomhed omkring deres kampagne?
- Man skal jo ikke kopiere, men alle trick gælder i den kommunale valgklamp. SF-kandidaten Sadek Al-Amood, der også stiller op i København, gør det også i hans valgkampsvideo. Han har indvandrerbaggrund og spiller på folks fordomme med et glimt i øjet, svarer Noa Redington.
Problematisk og diskriminerende
Helt anderledes forholder Mira C. Skadegård, der forsker i racisme og diskrimination på Aalborg Universitet i København, sig.
Børnenes sang lyder som en gruppe børn, der driller Wang med hendes udenlandskklingende navn, og sloganet - "Stem her eller med hjem?" - kan tolkes som decideret diskriminerende, mener hun.
- Jeg undrer mig, når jeg kigger på det. Det trækker på så mange former for diskrimination. Den form for joke er en måde at legitimere diskrimination, for hun står i en magtposition. Det kan være skadeligt. Ganske enkelt, siger hun til TV 2 Lorry.
- Det er fint at være bramfri og sjov, men det er ikke Danmark nu. Det er Danmark om 40 år. I dag er vi for tynget af diskrimination og sexisme. Hun viser bare, at hun ikke tager det alvorligt, at rigtig mange mennesker i Danmark døjer med diskrimination i deres hverdag.
Kampagnefilmen er overordnet set blev modtaget positivt på de sociale medier, hvor flere brugere roser Heidi Wang for hendes humor og selvironi.
Jeg synes, at det er dejligt, at jeg har en anden baggrund. Det er en rigdom
Nogle tilkendegiver endda, at Wangs humor kvitteres med en stemme til hende på valgdagen den 16. november.
- Hun har læst sit publikum rigtigt, og det overrasker mig ikke, at de synes, at det er fedt, men derfor er det stadig diskrimination. Det er problematisk, for der er børn, der ser de her ting og kan lade sig inspirere, siger Mira C. Skadegård.
Wang: Jeg er en sjov kineser
Men hvad er så videoens budskab, når man spørger hovedpersonen selv? Det er ikke et forsøg på diskrimination i hvert fald, siger Heidi Wang til TV 2 Lorry.
Heidi Wang forklarer, at børnenes sang ikke er ment som et drillende kor, og at selve sangen er en hyldest til det vestjyske, hvor Heidi Wang selv boede, før hun flyttede til København - samt til det forskelligartede København:
- København er ikke en multikulturel eller multietnisk by. København er en multidansk by. Nogen kommer fra Vestjylland, nogen er kinesiske indvandrere. Der er nogen, der er demente og nogen, der er unge, og nogen, der er ældre.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Og så er det en hyldest til vestjyder. Jeg synes, at vi skal have en debat om, hvordan vi har behandlet tilflyttere fra Vestjylland, eksempelvis de unge, der kommer fra provinsen, der ikke kender nogen, forklarer Heidi Wang til TV 2 Lorry.
Og kommunalvalgskandidaten er overrasket over, at både diskriminationsforsker Mira C. Skadegaard og politisk kommentator Noa Redington - på to forskellige måder - har læst en diskriminationstematik ind i filmen.
Men især Mira C. Skadegårds tolkning af kandidatens kampagnefilm chokerer hende.
- Sort humor og ironi er en del af dansk kultur. Man tager ikke sig selv så højtideligt. Jeg er træt af, at man kan ikke bevæge sig uden at blive skudt andre agendaer i skoene, siger Heidi Wang og bliver tydeligt påvirket.
- Jeg bliver faktisk meget ked af det. Jeg krænker dem jo ikke. Jeg er en sjov kineser. Jeg har aldrig betragtet mig selv som et offer for racisme. Jeg har aldrig tænkt over, om noget er racistisk eller ikke racistisk, siger hun.
- Jeg synes, at det er dejligt, at jeg har en anden baggrund. Det er en rigdom.
_
_
