Sjælden adgang: Hemmelig tunnel i København åbnes snart for offentligheden

25 meter under kanalen i Københavns Havn strækker sig en - for de fleste - ukendt tunnel. Herfra løber vand, varme og bygas ud til byens borgere.

Hvordan kommer vand, varme og bygas fra forsyningsselskaberne frem til københavnernes boliger?

Svaret findes på Islands Brygge. Nærmere bestemt 25 meter under jorden. 

Her strækker sig nemlig en 325 meter lang, snorlige tunnel, der byder på et sindrigt underjordisk rørsystem, der fordeler vand, varme og bygas ud til hovedstadsområdets indbyggere.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I forsyningstunnelen snor store rør sig med vand, varme og bygas til hovedstadsområdets borgere.
I forsyningstunnelen snor store rør sig med vand, varme og bygas til hovedstadsområdets borgere.
Foto: HOFOR

Spørg Os - Formular

_

Tunnelen løber under vandet fra Islands Brygge til Kalvebod Brygge og nu - som noget helt særligt - åbner Hofor, der er forsyningsselskab i hovedstadsområdet, den skjulte tunnel op for offentligheden. Det gør de som led i Kulturnatten, der finder sted i København fredag den 13. oktober. 

Kulturnattens gæster får altså mulighed for at bevidne forsyningernes rejse til husstandene med egne øjne. 

- Vi tapper alle vand fra hanen, skruer på termostaten, når kulden sætter ind, og mange tænder også for gaskomfuret derhjemme. Men hvor kommer alle forsyningerne i grunden fra? Det vil vi gerne vi vise frem til Kulturnattens gæster i vores forsyningstunnel. Her kan gæsterne ved selvsyn se, hvordan de vitale forsyninger binder byen sammen, fortæller områdechef for fjernvarme i Hofor, John Halkjær, i en pressemeddelelse. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Tunnel_Islands_Brygge_Kred._HOFOR_
Foto: HOFOR

Det er nok de færreste, der slentrer langs Islands Brygge velvidende om, at der 25 meter under deres fødder fosser forsyninger ud til hovedstadsområdets borgere. Der er dog ét særligt tegn på bryggen, der afslører tunnelens eksistens.

I græsarealet på Islands Brygge gemmer sig nemlig en camoufleret luge. Denne åbner op for adgangen til et skaktrum, og det er her Kulturnattens gæster vil starte deres gåtur gennem tunnelen fra havnefront til havnefront - uden risiko for at få våde sko.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Gur_gennem_tunnel_Kred._HOFOR_
Foto: HOFOR

Hofor åbner op for tunnelen fredag den 13. oktober i tidsrummet mellem klokken 18.00 og 23.30. 

Der er kun adgang til forsyningstunnelen med Kulturpas.

Du kan få flere informationer om arrangementet i faktaboksen herunder:

Praktisk info:

Hvad: Forsyningstunnel på Islands Brygge
Hvor: Islands Brygge (lige ved siden af Kulturhuset Islands Brygge nummer 18)
Hvornår: Kulturnatten fredag den 13. oktober
Tid: Klokken 18.00 - 23.30

Adgang:    

Vær opmærksom på, at tunnelen ikke er egnet til kørestolsbrugere og dårligt gående. Barnevogne kan ikke medtages. Der er trapper op og ned til lokationen - ingen elevator. Store tasker må ikke medbringes. Der er ingen mobildækning i tunnelen.

 

Kulturpas: 

Der er kun adgang til forsyningstunnelen med Kulturpas. Kulturpas kan købes online på Kulturnattens webshop eller i alle 7-Eleven-butikker i Hovedstadsområdet fra den 2. oktober.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik