Skarp kritik af Lynetteholm-rapport: Utilstrækkeligt grundlag og i strid med EU-direktiv
Rapporten om miljøkonsekvenser for anlæg af Lynetteholm kan ikke stå alene som grundlag for at vedtage det store projekt, mener organisationer, som vil have ringvej og metro belyst inden beslutning.
Mandagens længe ventede VVM-rapport for byggeriet af den kunstige ø Lynetteholm er trods et omfang på 684 siders udførlige analyser samt et papirhav af tilhørende bilag langt fra detaljerig nok til at agere katalysator for at sætte gang i det gigantiske projekt.
Det mener flere miljø- og naturorganisationer.
For selvom den netop offentliggjorte miljørapport ganske vist går i dybden med konsekvenserne ved at anlægge selve øen Lynetteholm, så tager den ikke stilling til to ledsagende megabyggerier, som begge er en forudsætning for holmen.
Konsekvenserne fra den tilhørende metro og havnetunnelen Østlig Ringvej, som skal fuldende og infrastrukturbinde Lynetteholm, er således forsat ikke belyst.
Derfor vil det være dybt problematisk, hvis mandagens VVM-rapport danner grundlag for, at Lynetteholm kan vedtages ved lov i Folketinget til foråret og herefter igangsætte ø-byggeriet, lyder kritikken.
- Efter vores mening er det absurd at give grønt lys til et kæmpeprojekt, som kun giver mening, hvis det ledsages af to andre projekter, som man endnu ikke har belyst miljøkonsekvenserne af, siger Ole Damsgaard, der er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening i København.
- Når man først vedtager den første anlægslov til Lynetteholm i Folketinget, så er den kommende Østlig Ringvej og metroen de facto nærmest også vedtaget. Og det vil så ske helt uden, at man har belyst miljøkonsekvenserne ved havnetunnellen og metroen, siger Ivan Lund Pedersen, der er seniorrådgiver i miljøorganisationen Noah.
- Lynetteholm med havnetunnellen er jo et stort og samlet projekt, som vi bør se på og diskutere som sådan et. Men det får vi ikke mulighed for, når man deler det op på denne måde, siger Kjeld A. Larsen, næstformand i organisationen Rådet for Bæredygtig Trafik.
Lynetteholm - kort fortalt
Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København. Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.
Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.
Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.
Frygter et ’point of no return’
Danmarks Naturfredningsforening peger på, at man ved at gå i gang med at anlægge den kunstige ø Lynetteholm når et slags ’point of no return’, hvor staten og kommunen er tvunget til at realisere de to store infrastrukturprojekter, fordi visionen Lynetteholm simpelthen ikke kan fungere uden.
- Og det er præcis det, vi frygter. Hvad nu hvis det viser sig, at der er store miljøkonsekvenser forbundet med en vejtunnel mellem Nordhavn og Lufthavnen langs Amager Strandpark? Vil man så være nødt til at bygge dem, uanset miljøkonsekvenserne, for at projektet ikke skal fejle?, siger Ole Damsgaard.
I Rådet for Grøn Omstilling (der tidligere gik under navnet Det Økologiske Råd) er seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen mindre bombastisk i sin kritik af By & Havns miljøredegørelse.
Han og rådet er grundlæggende positivt indstillede over for visionen om Lynetteholm og roser kvaliteten af den VVM-rapport, der nu forelægger.
Men i kritikpunktet omkring de manglende rapporter for ringvej og metro inden en beslutning for Lynetteholms realisering erklærer han sig enig med de andre miljøorganisationer.
- Det er en helt reel indvending at sige, at man skal have en samtidig vurdering af de to tilhørende projekter, så man på en og samme tid kan stemple hele pakken. Med den nuværende rapport bliver det til et halvt oplyst beslutningsgrundlag, og det er ærgerligt, siger Køre Press-Kristensen og tilføjer:
Der kan også være en pointe i, at der kan opstå et slags ’point of no return’, der gør, at man som politiker kan tænke, at nu bliver vi nødt til at gennemføre uanset hvad, fordi vi er ’in too deep’.
Hvad er en VVM-redegørelse?
VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet.
En VVM skal kortlægge viden om miljøpåvirkninger fra et projekt, så politikere og borgere er i stand til at vurdere projektets konsekvenser for miljøet og tage stilling til de forskellige løsningsforslag.
Med miljøpåvirkninger forstås både påvirkninger på menneskers liv såvel som dyreliv og planteliv samt luft, klima, vand, jordbund, landskab og kulturarv. VVM-redegørelsen oplyser om et anlægsprojekt konsekvenser for alt dette.
Idéen er, at beslutningstagerne har et godt oplysningsgrundlag for at kunne træffe beslutninger om store anlægsprojekter.
Derudover skal en VVM sikre, at et foreslået projekt bedst muligt tilpasses omgivelserne, og at miljøet ikke påvirkes unødvendigt.
Kilde: Erhvervsstyrelsen
Strider mod EU-direktiv
Nok så kritisabelt er det ifølge miljøorganisationerne, at en beslutning om Lynetteholm på baggrund af den nuværende VVM-rapport vil være i strid med et EU-direktiv.
I henhold til EUs miljøvurderingsdirektiv skal der laves en samlet vurdering af, hvordan hele projektet vil påvirke miljøet, inden der kan gives tilladelse, påpeger organisationerne.
- Det går ikke at dele projektet op og så vurdere miljøkonsekvenser i bidder. Direktivet siger, at man er nødt til at have et overblik over det hele, inden man kan beslutte noget, siger Ole Damsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening.
Foto: By & Havn, COWI, Arkitema og Tredje Natur
Juraprofessor bakker op
Og her får miljøorganisationerne opbakning fra en ekspert på området.
Peter Pagh, der er juraprofessor med speciale i miljøret på Københavns Universitet, giver natur- og miljøorganisationerne ret i, at man ifølge regler fastsat af EU-kommissionen ikke må dele en VVM-rapport op i bidder - den såkaldte "salami-metode" - hvis der er kendskab til afledte følger af projektet som kræver en vurdering.
- Hvis det er blevet meldt ud, at der skal være en transportkorridor til Lynetteholm som en del af projektet, så er det en direkte afledt følgevirkning af Lynetteholm, og så skal den belyses, siger Peter Pagh.
Problemet ved at dele miljøkonsekvensrapporterne op, påpeger han, er, at rapporternes fund hver for sig kan synes ganske uskadelige og ikke give anledning til stor bekymring, men den samlede virkning og samspillet mellem konsekvenser fra forskellige dele af et stort projekt som Lynetteholm kan vise et andet billede og skal derfor undersøges.
- Jeg tror, de fleste synes, det er en meget god idé, at man tænker sig ret godt om, inden man etablerer en ny ø i Københavns Havn og kender til alle de miljøpåvirkninger, man kan forudse, inden den første beslutning træffes, siger Peter Pagh.
Transportminister: Der er ikke tale om "salami-metode"
Den nye VVM-rapport er nu sendt i offentlig høring indtil slutningen af januar. Når høringsperioden er overstået, ventes regeringen med transportminister Benny Engelbrecht (S) i spidsen at fremsætte et lovforslag om at vedtage at anlægge Lynetteholm.
Får projektet opbakning fra et flertal, kan det enorme ø-byggeri være endeligt vedtaget, så lastbiler og gravemaskiner kan sættes ind omkring forsommeren næste år.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men udtaler i et skriftligt svar:
"Jeg mener, vi er forpligtet til at finde plads til den overskudsjord, som de fremtidige byggeprojekter i Københavnsområdet naturligt kaster af sig. Vi kan endda anvende jorden fornuftigt ved at bruge den til stormflodssikring af København. Det er dét, vi gør nu med anlægget af Lynetteholm.”
”Der er tale om et selvstændigt - og i øvrigt selvfinansierende - projekt, som det giver god mening at håndtere for sig. Anlægget af en metroforbindelse og Østlig Ringvej vil naturligvis også blive VVM-undersøgt, hvis der er flertal for det i Folketinget og enighed om det med Københavns Kommune," lyder det fra transportministeren.
Transport- og Boligministeriet oplyser desuden til TV 2 Lorry, at det er ministeriets vurdering, at der ikke er tale om "salami" i forhold til den igangværende VVM-proces.
By & Havn, der som det kommunalt og statsligt ejede byudviklingsselskab for Lynetteholm har bestilt VVM-rapporten, ønsker ikke at svare på kritikken.
Tidsplan for Lynetteholm: 50 års anlægsprojekt
- November 2020: VVM-redegørelse af anlægget af Lynetteholm afsluttes og sendes i høring i otte uger.
- Januar 2020: Høringsperioden afsluttes med en omfattende rapport (en såkaldt hvidbog).
- Marts 2021: Lovforslaget om at anlægge Lynetteholm fremsættes i Folketinget med henblik på endelig vedtagelse af projektet.
- 2021: Landanlæg til jordopfyldning etableres, og selve anlægget af øens perimeter påbegyndes. Første store træk af lastbiler frem og tilbage til Lynetteholm.
- 2021-2023: VVM-undersøgelse af en ny metrolinje og Østlig Ringvej fra Nordhavn til Lufthavnen.
- 2023 - : Opfyldning af arealet til Lynetteholm.
- 2023: Der træffes en beslutning om anlæg af metro og en Østlig Ringvej.
- 2024 - : Udbud, projektering og anlæg af metro og Østlig Ringvej sættes i gang.
- 2025-2035: Arkitektkonkurrence om overordnet plan for Lynetteholm. Herefter laves der masterplaner for Lynetteholms delområder, mens kommuneplanrammer og lokalplaner vedtages af Københavns Kommune.
- 2035: Projektet delåbnes. De første boliger er klar til indflytning. Metroforbindelse og Østlig Ringvej står færdigbygget og kan nu åbne. Dele af kystlandskabet kan tages i brug.
- 2035-2045: Rensningsanlægget Lynetten flyttes eller overdækkes.
- 2070: De sidste beboere forventes flytter ind på Lynetteholm, der nu står endeligt færdigbygget med 35.000 indbyggere som en ny bydel i København med metro, ringvej og kystlandskab med klimasikring.
Kilde: Københavns Kommune
Det fremgik tidligere af artiklen, at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, som er ansvarlig for de opsatte kriterier i rapporten, ikke var vendt tilbage på en henvendelse fra TV 2 Lorry. Det er ikke korrekt. TV 2 Lorry havde kontaktet styrelsen telefonisk i et opkald, der ikke blev besvaret, hvorfor det ikke er rimeligt at skrive, at styrelsen ikke har besvaret henvendelsen. TV 2 Lorry beklager fejlen.