En flere kilometer lang korridor beplantet med træer og grønne lommer, hvor man som cyklende – eller gående, løbende eller rulleskøjtende – gennem inspirerende omgivelser hurtigt kan skyde genvej gennem Amagers mørkegrå asfalt og nå fra Amager Fælled til Amager Strandpark i løbet af kort tid.
Det er det appellerende oplæg til et nyt projekt i København, der med en netop færdiggjort visionsplan kan blive et centralt punkt ved efterårets kommende budgetforhandlinger.
I det, der trækker en del paralleller til Superkilen på Nørrebro, foreslår områdefornyelsen (der er en kommunal enhed styret af borgerpaneler) i Amagerbydelen Sundby under titlen ”Fra Fælled til Strand” projektet som en grøn korridor i øst-vestlig retning.
Her skal pladsen til cyklister, gående og mere natur blandt andet fremskaffes ved at inddrage noget af pladsen, som biltrafikken i dag optager i området.
Den såkaldte visionsplan er kulminationen på flere års arbejde med blandt andet borgerdialog og trafikanalyser, men nu er idéerne strømlinet og samlet i et oplæg med arkitekttegninger og et prisoverslag på lidt under en kvart milliard kroner for hele molevitten.
(Artiklen fortsætter efter billede og faktaboks.)
Fra Fælled til Strand
Visionsplanen, der har fået titlen ”Fra Fælled til Strand”, foreslår, at man radikalt ændrer forholdene på en tre kilometer lang strækning på tværs af Amagerbydelen Sundby. Det drejer sig om Grønjordsvej, Peder Lykkes Vej, Elbagade og Italiensvej, der forbinder naturområderne Amager Fælled og Amager Strandpark.
Her foreslås en række tiltag, der skal mindske biltrafikken og styrke forholdene for især cyklister og gående.
Blandt andet skal gader ensrettes til én kørebane, omdannes til cykelgader eller indsnævres væsentligt for biltrafik, mens et stort antal parkeringspladser skal nedlægges og i stedet beplantes med træer og bede eller give plads til bredere cykelstier.
Derudover vil man udvikle en særlig såkaldt ’Amar’-flisebelægning, som skal give hele strækningen et særpræg – ikke ulig Superkilens karakteristika.
Den gode nyhed for borgerne i Sundby er samtidig, at flere store partier på Københavns Rådhus ser positivt på oplægget, ikke mindst teknik- og miljøborgmester Line Barfod, der står i spidsen for rådhusets største parti, Enhedslisten.
- Det er virkelig et godt projekt, for vi har brug for at binde byen bedre sammen på tværs. At man vil tage nogle gadeforløb, som godt kan fremstå kedelige, og siger, at der ikke er brug for så meget plads til biler og i stedet giver plads til grønt og cykler, ser vi meget positivt på, siger Line Barfod (EL) til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Københavns fem områdefornyelser
Danske kommuner har siden 2004 kunnet søge om statslige støtte til såkaldte "områdefornyelser".
I praksis er tiltaget tiltænkt såkaldt udsatte bydele, og i Københavns Kommune er områdefornyelserne forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Her beskrives områdefornyelserne som "en helhedsorienteret indsats, der kombinerer fysiske, sociale og kulturelle projekter", som gerne skal "løfte et kvarter".
Et eksempel er en områdefornyelse, der fandt sted i Husum mellem 2009 og 2015, hvor nogle af kriterierne var at øge den oplevede tryghed og skabe attraktive byrum til kvarterets unge. Det er blandt andet derfor, man kan finde pump tracks og parkouranlæg i området omkring Husumparken i dag, for nu at give et eksempel.
Aktuelt har Københavns Kommune fem aktive områdefornyelsesprojekter:
Områdefornyelse Sundby
Områdefornyelse ved Skjolds Plads
Områdefornyelse Folehavekvarteret
Områdefornyelse Bispebjerg Bakke
Områdefornyelse Bavnehøj
Anarki på vejene
En af de beboere i området, som virkelig håber, at visionen kan blive til virkelighed, er Christina Ove Holm.
Hun bor med sin familie i et hus på Peder Lykkes Vej i området mellem Amagerbrogade og Englandsvej, der sammen med Elbagade og Italiensvej er udset til at skulle huse den grønne korridor.
- Og i dag er det pænt kaotisk og problematisk at være blød trafikant – eller bilist for den sags skyld – på den vej, siger Christina Ove Holm til TV 2 Kosmopol.
Hun beskriver vejen som et slags anarki, hvor biler og især lastbiler zigzaggende kæmper om pladser med cyklister på den smalle vej uden cykelsti.
Peder Lykkes Vej rummer to store folkeskoler, hvor en del forældre hver dag fragter børn i bil, mens supermarkeder på Englandsvej og Amagerbrogade ifølge Christina Ove Holm sender en lind strøm af lastbiler ned ad vejen hver morgen.
I dag er det pænt kaotisk og problematisk at være blød trafikant – eller bilist for den sags skyld
Selv cykelpendler hun til Indre By hver dag, mens to af hendes tre børn hver dag cykler i skole.
- Og jeg siger til dem, at de skal cykle på fortovet, for det er for farligt og for vildt at cykle på vejen her. Det er med en klump i halsen, at jeg sender dem af sted om morgenen. Vi har også en aftale om, at de skal sende en sms, når de kommer frem, siger Christina Ove Holm.
Hun vurderer, at problemet med trafik og fremkommelighed i området kun er blevet værre fra år til år, for ifølge hende vælger flere og flere forældre at køre deres børn i skole som følge af den manglende trafiksikkerhed, hvilket kun forværrer problemet og bidrager til presset på vejen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Den vurdering står Christina Ove Holm ikke alene med. Ole Pedersen på 80 år har boet i Sundby siden starten af 1970’erne, og ifølge ham er det kun gået én vej med trafikken siden.
- Trafikken er øget og er blevet tættere, og bilerne parkerer flere og flere steder. Meget af byens plads er nu beslaglagt af biler. I dag er det så trængt, at man dårligt kan køre øst-vej på cykel. Det er rigtig svært, hvis man er fodgænger og cyklist. Det er utrygt for ældre mennesker og for børn, siger Ole Pedersen.
I dag er det så trængt, at man dårligt kan køre øst-vej på cykel
Han har derfor viet en del af sin pensionstilværelse til arbejdet med visionsplanen. Selv er han gradvist blevet mindre og mindre let til fods, for tiden er det med albuestokke som spadserepartner, og det har givet ham nyt syn på fremkommeligheden i området.
- Hvis vi skal skabe en forbindelse fra øst til vest, hvor det er sikkert og trygt at færdes på cykel og som fodgænger, er vi nødt til at se på, hvad der gør det utrygt. Og det er den stigende trafik, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Politisk velvilje, men ingen budgetgarantier
Adspurgt hvor trafikken så skal ledes hen, og om ikke det bare skubber problemerne over på en anden del af Amagers beboere, svarer teknik- og miljøborgmesteren Line Barfod (EL), at målet ikke er at flytte trafikken, men slet og ret nedbringe den i hele byen.
- Et projekt som dette vil ikke kunne stå alene. Det handler også om at indføre tidsbegrænset parkering flere steder og rulle flere delebilpladser ud. Lige nu er det kun 30 procent af københavnerne, der har bil, og et projekt som dette skal bidrage med at lede os hen til et sted, hvor det tal er endnu lavere, siger Line Barfod (EL).
Hun tør dog ikke garantere, at Enhedslisten vil kræve projektet prioriteret ved efterårets kommende budgetforhandlinger på Rådhuset, hvor et projekt som dette potentielt kunne blive vedtaget.
- Der er ingen tvivl om, at vi rigtig gerne vil have, at det her projekt bliver til noget, og vi vil meget gerne prioritere det, hvis det er muligt, men det er for tidligt at lægge sig fast på det, siger hun.
Hos Borgerrepræsentationens fjerdestørste parti, SF, lyder nogenlunde samme melding.
- Nogle af Københavns bydele mangler virkelig gode, grønne områder og gode, grønne forbindelser, og det en kæmpe kvalitet ved det forslag her. Det er enormt spændende med buddene fra borgerne på, hvordan man kan binde på tværs med grønne veje og skabe plads til mennesker i stedet for biler. Vi vil i hvert fald gerne se på at prioritere det, siger SF’s Astrid Aller.
I Socialdemokratiet oplyser gruppeforperson og tidligere overborgmester, Lars Weiss, at hverken han eller partiet indtil nu har haft mulighed for at se nærmere på projektet. Det er derfor for tidligt for Socialdemokratiet at vurdere, om projektet er noget, de vil vægte højt ved efterårets budgetforhandlinger, lyder det.
Nogle gange føles det lidt, som om det her er en glemt åre af byen
Venstre kalder det et "spændende projekt, som kan være med til at binde området meget bedre sammen".
- Så vi er positive i Venstre, men det er samtidig også vigtigt for os, at der findes erstatningsparkeringspladser, de steder hvor projekterne kræver nedlæggelse af p-pladser, så dem, der har brug for en bil, stadig kan få hverdagen til at hænge sammen, siger teknik- og miljøudvalgsmedlemmet Louise Theilade Thomsen.
Københavns tredjestørste parti, Konservative, der i nogen grad har gjort bilisters rettigheder til en mærkesag i København, oplyser, at de lige som Socialdemokratiet endnu ikke har set projektet an og derfor heller ikke har taget stilling.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Tæt på natur – men alligevel langt væk
Christina Ove Holm og Ole Pedersen bor i hver sin ende af Sundby. Begge er glade for at bo der, understreger de. Men begge føler også, at bydelen i højere grad end mange andre steder af Københavns Kommune bør prioriteres for bløde trafikanter.
- Nogle gange føles det lidt, som om det her er en glemt åre af byen. Der er jo flotte og sammenhængende cykelstier overalt i København, siger Christina Ove Holm.
For hende og familien ville bedre cykelforhold fra øst til vest og vest til øst betyde, at de i højere grad ville benytte naturperlerne i området: Amager Fælled og Amager Strandpark.
- Vi er jo altså kun en kilometers penge væk fra begge dele, men de føles langt væk, fordi byen er så trafikorienteret i den anden retning, altså nord-syd, siger hun.
Ole Pedersen, der ganske vist ikke gør sig forhåbninger om at skulle træne op til halvmaraton ved at spæne rundt på Amager Fælled, er enig.
- Amager har masser af flot at byde på, men når man bor i Sundby, er det som om at begge dele – både fælleden og strandparken - kan synes langt væk. Selv om vi er tæt på begge dele, siger 80-årige Ole Pedersen.
Det samlede projekt anslås at koste 231,6 millioner kroner for at være nøjagtig. En del af den sum kan indhentes via fondsmidler, lyder det.
Ifølge den nyligt udarbejdede visionsplan kan kilen etableres i etaper.
Det betyder, at man i første omgang ikke behøver at finde den nødvendige finansiering til hele projektet på én gang, men at man i stedet kan starte med at modernisere eksempelvis Italiensvej eller Peder Lykkes Vej.
Budgetforhandlingerne i Københavns Kommune begynder i starten af september måned.
