Streger i fængslet: Historisk værk indviet i Vestre Fængsel
Et værk, der i detaljer fortæller Vestre Fængsels historie, blev lørdag indviet i fængslets nye visitationsafdelingen. Billedkunstner Kasper Købke har brugt et år på værket og har fået helt unik adgang bag murene.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Egentlig ville billedkunstner Kasper Købke ønske, at der ikke var nogen, der behøvede at se hans nye værk i fysisk form.
Det store 4,76 meter x 1 meter værk pryder nemlig det nybyggede Transportvisitationsområde i Vestre Fængsel, og dermed er værket det første, et menneske, der skal varetægtsfængsles, ser.
Kasper Købke har arbejdet på værket igennem det seneste år, og det beskriver Vestre Fængsels historie igennem 128 år helt ned i bemærkelsesværdige detaljer.
For det er en helt unik adgang, som den 42-årige billedkunster har fået til det københavnske fængsel.
- Forleden tjekkede jeg min mobil, og der var knap 500 fotos fra fængslet. Man må jo normalt ikke have mobiltelefonen med ind, og selv de ansatte risikerer en straffesag, hvis deres telefoner ikke er registreret. Det viser, hvor særlig en adgang jeg har fået, fortæller Kasper Købke til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
God kunst er vigtigt for arbejdsmiljøet
Hele projektet er da også noget helt særligt. Værket blev bestilt af Vestre Fængsel i forbindelse med, at man byggede det nye indsættelses- og visitationsområde. I visitationsafdelingen kommer og går de indsatte sammen med politibetjentene. Og det er her, hvor fængselsbetjentene bruger meget af deres tid.
- Medarbejderne har selv været med til at vælge kunstneren. Dermed har de været med i hele processen, og det forlyder, at de er virkelig glade for det nye værk, siger institutionschef Lea Bryld til TV 2 Kosmopol.
Alle offentlige institutioner er pålagt at bruge 1,5 procent af håndværkerudgifterne i forbindelse med nybyg på kunst. Men det er kun positivt, mener Lea Bryld:
- Jeg har ikke selv set værket endnu, men jeg glæder mig helt vildt. God kunst er så vigtigt for et godt arbejdsmiljø, og det her har virkelig noget særligt over sig.
Faktisk havde ingen set det fulde værk før lørdag morgen.
Kasper Købke har teaset for det på sin Instragramprofil, men kun vist udsnit af det utroligt detaljerede værk. Det var nemlig til gengæld en af betingelserne fra hans side. At ingen så det, før det var færdigt.
- Vi gav ham frie hænder, hvis han lovede ikke at tage kendte ansigter eller bandefolk med i værket, siger Lea Bryld om den ret ekstraordinære tilladelse og uddyber:
- Udover at det at være indsat ikke skal glorificeres, handler det både om anonymitet, og at værket hænger et sted, hvor folk kommer, når de bliver varetægtsfængslet. Det er en situation, hvor mennesker selvfølgelig er stressede, og de skal derfor ikke som det første se noget, der kan stresse yderligere. Det skal være et rart og roligt rum at opholde sig i.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Fra H.C. Andersen til Vestre Fængsel
Det særlige ved værket er, at det hele er tegnet i blyant. En dybt detaljeret tegning, som man kan fordybe sig og hele tiden opdage noget nyt. Det er det, som Kasper Købke er kendt for. Tidligere har han tegnet andre kæmpe værker såsom 12.000 års danmarkshistorie og H.C. Andersens eventyr.
Jeg har villet vise, at det faktisk var alle samfundslag og typer af mennesker, som har siddet her
Nu er det så Vestre Fængsels tur. For fængslet gemmer på en lang historie. Med 506 pladser er det Danmarks største arresthus, som er kendt for at have huset nogle af de mest hårdkogte kriminelle.
- Barnemordersken Dagmar Overby sad her, og politimorderen Palle Sørensen har også været indsat. Men samtidig blev Thomas Døssing, der var modstandsmand og bibliotekardirektør, også fængslet her under 2.Verdenskrig. Så jeg har villet vise, at det faktisk var alle samfundslag og typer af mennesker, som har siddet her, forklarer Kasper Købke:
Mens man blev enig om, at Palle Sørensen, der døde i 2018, stadig var lidt for tæt på, er Thomas Døssing og Dagmar Overby begge portrætteret i værket. Sidstnævnte blev i 1921 dømt for at have myrdet ni spædbørn, som hun var plejemor for, i sin lejlighed på Enghavevej, hvilket gav hende tilnavnet Englemagersken. Det menes dog, at hun kan have dræbt så mange som 25 spædbørn, og derfor har Kasper Købke tegnet hende, ni små engle og nogle prikker for de børn, der aldrig blev fundet.
- Jeg har forsøgt at fortælle både de historiske ting, men også de ting, som man ikke lige ved, hvis man ikke har været her. Såsom at der hænger et andet kæmpe værk, malet af en indsat, hvor der står Time to Change, og det er noget af det første, som de nyindsatte se. De uindviede ved heller ikke, at der er bamser i venteværelset, som er tiltænkt de børn, der skal besøge deres forældre - hvis børnene nu bliver utrygge, fortæller han:
- Og hvis et barn bliver rigtig glad for en bamse, må de tage den med hjem. Sådan nogle detaljer er enormt fine, og dem har jeg gjort meget ud af at få med.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Der er altid nogen, der elsker dig
I værket kan man derfor både finde Time to Change maleriet og en bamse med ordene I love you . For et fængsel huser mange skæbner. En af de første ting, som Købke eksempelvis bed mærke i, var opslagstavlerne i cellerne, og at der ofte hang børnetegninger på dem.
- Jeg kunne ikke portrættere tegningerne, hvis nu børnene kunne blive genkendt, så jeg tænkte over, hvordan jeg kunne illustrere det, fordi jeg synes, at det er en vigtig at huske på, at vi alle har nogen, der elsker os, siger Kasper Købke:
- En dag sad min kærestes femårige nevø Sander og tegnede. Og så slog det mig. Sander betyder 'den, der passer på mennesker.' Det var så fint og symbolsk og perfekt.
Kasper Købke gengav herefter Sanders tegning i værket og omkransede den med de net, der er mellem hver etage, hvis de indsatte skulle falde. Herunder skrev han: Sander - den, der passer på mennesker.
Symbolik og historie er nemlig kendetegnende ved Kasper Købkes værker. Fordi han ikke kunne illustrere rockerne, har han tegnet en gine med en vest, der har et mærke, der ligner et rygmærke. Men på det står der Café Exit, der er en organisation, som hjælper tidligere indsatte. Eller som Henrik, der er den fængselsbetjent (efternavnet er redaktionen bekendt, red.), der var den første til at vise Kasper Købke rundt i sin tid, bemærker, er celle 128 også tegnet ind i værket.
- Men der findes ikke en celle 128 og har aldrig gjort det. Til gengæld er Vestre Fængsel 128 år gammelt. Det synes jeg er en virkelig fin detalje, siger han.
Henrik har været fængselsbetjent i 42 år og mindes ikke, at en privatperson nogensinde har fået så meget adgang til fængslet.
Hele dagen har vi kigget på det, og politibetjentene, der har skullet hente indsatte har også dvælet ved det. Det er det god kunst kan.
- Det har været vildt fedt, og vi er så glade for resultatet. Fordi Kasper har tegnet med blyant, er selve værket jo lidt dystert i sit udtryk, men det er også passende. Et værk med masser af farver havde været upassende i forhold til, hvor det hænger. Og så er jeg vild med, at det fortæller hele Vestre Fængsels historie med alt fængslet er, forklarer han.
Hvordan har du det egentlig med, at I skal bruge 1,5 procent af håndværkerudgifterne på kunst?
- Jeg synes, at det er ret fantastisk. Vi havde aldrig haft råd til sådan en vægdekoration uden den ordning. Jeg var selv med til at udvælge, hvem der skulle lave værket, og jeg synes, at vi har valgt fuldstændig rigtigt og føler et ejerskab over projektet. Hele dagen har vi kigget på det, og politibetjentene, der har skullet hente indsatte har også dvælet ved det. Det er det god kunst kan.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Udover inspirationen fra femårige Sander er der også en helt særlig personlig inspiration i værket.
Kasper Købke lærte at tegne af sin far, og interessen for historie kommer også fra faren og farfaren, der gik så meget op i historie, at drengen Kasper ikke kunne spørge til, hvordan mikrobølgeovnen fungerede, før han fik historien om, hvordan den var blevet opfundet.
- Det har helt tydeligt smittet af hos mig, griner han.
Men der er også en anden sjov detalje, som fængslet ikke kendte til, da de hyrede ham. Og det er, at Kasper Købkes far var fængselsbetjent i Vestre Fængsel tilbage i 1974.
- Jeg har været en af de få børn, der ikke kunne komme med deres forælder på arbejde. Jeg kan huske engang, at min mor og jeg stod i supermarkedskøen, og så spurgte jeg, hvor far var. Han er i spjældet, sagde hun højt, og folk kiggede forskrækket og bekymret på os, griner Kasper Købke:
- Så jeg har altid været nysgerrig på, hvordan det mon var at gå på arbejde. Og derfor var det også oplagt at bruge noget af hans historie i værket, fordi jeg først nu under det her projekt sådan rigtigt har fundet ud af, hvor vigtigt min fars job egentlig var.
Kasper Købke har derfor tegnet 74 fodspor, der viser Vestre Fængsels historie. 74 for året, hvor hans far blev fængselsbetjent. Men han har også anført hans tjenestenummer, ligesom han har illustreret flere af de fængselsbetjente, som har hjulpet ham rundt inde i fængslet samt deres tjenestenumre.
Henrik havde eksempelvis fundet sig selv i morges, da han stod og betragtede det nye værk. Sammen med Sanders tegning, Englemagersken, frihedskæmperen og celle 128.
Alt sammen del af Vestre Fængsels mangeårige historie.
Rettelse:
TV 2 Kosmopol skrev tidligere, at Dagmar Overbye var årsag til, at man oprettede CPR-registret. Det har vi midlertidigt ikke kunne bekræfte, og vi har derfor valgt at fjerne det fra artiklen.
