Tivoli lukker resten af året som følge af ekstra coronarestriktioner

Den gamle forslystelseshave Tivoli i København kan ikke se sig selv holde åbent efter regeringen har skærpet restriktionerne.

Tivoli i København lukker fra onsdag og resten af året som følge af regeringens skærpede restriktioner. Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Det er mandagens pressemøde i Statsministeriet, der har fået Tivoli til at beslutte at lukke for resten af julesæsonen.

- Tivoli opfatter regeringens og myndighedernes budskab som klart og entydigt: Vi skal ses og være sammen mindst muligt på kryds og tværs, indtil smittetallene er under kontrol, især i kommuner, hvor der er indført skærpede restriktioner, skriver forlystelseshaven i pressemeddelelsen.

Tivoli åbner igen den 27. marts 2021 til påske som start på en ekstra lang sommersæson.

I slutningen af januar 2021 åbner Koncertsalen med musicalen The Bodyguard, og senere kommer Midt om Natten og andre forestillinger for hele familien i Koncertsalen og Glassalen.

"Nye forbud betyder en de facto lukning"

Af pressemeddelelsen fremgår det, at Tivoli anser de nye restriktioner for at være så om sig gribende for haven og deres forretningsmodel bestående af de fire hovedelementer have, forlystelser, mad og kultur når alle indendørs arealer skal være lukket af.

Det betyder nemlig, at restauranterne, Salene og de indendørs forlystelser skal holde lukket.

Derfor er det "Tivolis samlede vurdering, at Tivoli de facto er lukket ned ved forbud", skriver Tivoli.

- Mod alle odds er det lykkedes Tivoli at åbne til sommer, Halloween og Jul i Tivoli. Hele tiden med fokus på at give vores gæster nogle dejlige oplevelsesrige og trygge timer i Tivoli. Tivoli har vist, at vi også under meget svære forhold kan være et frirum for danskerne midt i København.

- Det er vi meget stolte over, og vi er taknemmelige for, at vores gæster igen har vist, at de vil Tivoli samtidig med, at de har udtrykt stor tilfredshed med deres besøg i Haven, udtaler Tivolis adminsitrerende direktør SUsanne Koch.

Zoo holder fortsat åbent

Selvom den gamle have i hjertet af København nu lukker året ud, fastholder en anden gammel have, at de forstat har åbent.

Efter pressemødet mandag, var det nemlig en lettet direktør for Københavns Zoo, som fortalte, at dørene til Zoologisk Have på toppen af Valby bakke fortsat holder åbent.

- Vi har sat Zoo op til jul, og derfor havde det været ærgerligt, hvis vi ikke kunne vise vores gæster det. Men havde fået et påbud om, at vi skulle lukke det hele ned, så havde vi gjort det, sagde administrerende direktør for Københavns Zoo, Jørgen Nielsen, til TV 2 Lorry mandag.

Få gæster betyder coronasikkert besøg

Han ville ikke være overrasket, hvis Zoo endnu en gang skulle lukke, selvom de ”ligger meget langt under niveau”, hvad gæster angår.

- Vi er efterhånden der, hvor vi forholder os til tingenes udvikling og reagerer derefter. Vi er alle sammen covid-19-trætte.

- Men når vi har investeret i noget ekstra julehygge, så er det rigtig dejligt, at vi kan holde åbent – det skal der ikke herske nogen tvivl om, siger Jørgen Nielsen.

Direktøren understreger, at Zoo både har udvidet åbningstiderne og har langt færre gæster end normalt, og ”det smager godt i forhold til covid-19”, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik