Oversigt

Seneste nyt

Tivoli opjusterer regnskab: Gæster trodsede regnfuldt år

Siden landets genåbning efter den efterhånden så fjerne coronakrise bare for at par år siden, har pilen kun peget i én retning for Tivoli: Opad.

Og det kan mærkes på regnskaberne, viser det sig nu.

Den gamle have i centrum af København har hvert fald opjusteret resultatforventningerne til 2023 på grund af "et større aktivitetsniveau end forudsat ved årets begyndelse", lyder det.

Godt fire millioner gæstede Tivoli i løbet af 2023, og det har betydet en omsætningsrekord i omegnen af 1.210 millioner kroner.

Og som om det ikke var nok for direktøren af Tivoli, Susanne Mørch Kock, er den øgede aktivitet sket til trods for, at man har set en 30 procents besøgsnedgang fra svenskerne, der betegnes som havens "vigtigste nærmarked."

- Det er første gang i Tivolis historie, at omsætningen runder 1,2 milliarder kroner. At Tivolis forretning står så stærkt, muliggør omfattende, strategiske investeringer i både Haven og anlæg og i Tivolis omfattende kulturudbud i de kommende år, udtaler Susanne Mørck Koch i en pressemeddelelse.