To stationer i København opgraderes for millioner

Nørrebro Station og Vesterport Station kan se frem til et løft for 37 millioner.

Nørrebro Station og Vesterport Station i København trænger til en kærlig hånd. 

Og den kærlige hånd er nu på vej.  

Der er netop afsat i alt 86 millioner kroner fra Infrastrukturplanen 2035 til et visuelt løft og generel opgradering af fem udvalgte stationer i landet, hvor to af dem er Nørrebro og Vesterport. 

Det er Københavns Kommune, der sammen med DSB vil stå for at give de to store stationer nyt liv.

quote Det er en rigtig god nyhed for passagerer, pendlere og beboere.

Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester

- Nørrebro Station får et klart løft med bevillingen, og sammen med DSB vil vi arbejde for at gøre hele området omkring stationen mere attraktivt og nemt at komme til, og vi får Vesterport shinet op, siger Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i København til TV 2 Kosmopol.

Nørrebro Station er den station, der står til at få det største løft. Omkring 30 millioner kroner er sat af til både indvendig og udvendig renovering. Hvad der konkret skal ske er endnu uvist, da projektet på nuværende tidspunkt er idéfasen. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Men Københavns Kommune har i en pressemeddelelse tidligere beskrevet, at de ønsker nye trapper, grønt byrum, cykelstier, cykelparkering og at fjerne defekte rulletrapper.

Vesterport Station skal opgraderes for omkring syv millioner kroner, hvor fokus er at få et ensartet udtryk i farver og materialer. 

Her vil man blandt andet se på graffitibekæmpelse, overvågning, venterum, cykelparkering og -slidsker og affaldsspande.

- Det bidrager alt sammen til, at flere vælger offentlig transport og gør København mere grøn. Det er en rigtig god nyhed for passagerer, pendlere og beboere, siger Sophie Hæstorp Andersen. 

DSB oplyser, at arbejdet ved Vesterport Station går i gang i begyndelsen af 2025, og forventes at være afsluttet samme år. 

Renoveringen af Nørrebro Station er tidshorisonten endnu uvis. Det skyldes, at DSB, Banedanmark, Københavns Kommune og Metroselskabet er ved at lave en helhedsplan for området. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik