Udrydningstruet dyr avlet i skjul - nu skal de klare vigtig prøve

Et avlsprojekt i København Zoo har nu fået ben at gå på og sættes fredag fri i naturen.

- Det er det største, man kan opnå inden for faget, siger Lene Rasmussen, projektkoordinator og dyrepasser i København Zoo.

Fredag sættes 100 udrydningstruede strandtudser fri i naturen. Tudserne er avlet i zoologisk have.

- Deres levesteder er forsvundet, fortæller dyrepasseren om tudsen, der har optimale levevilkår i områder, hvor rene, lavvandede damme tørrer ud i løbet af sommeren.

quote Hvis ikke vi gør noget, så uddør den

Projektkoordinator og dyrepasser i Københavns Zoo.

Årsagen til den sjældne bestands nu svære leveforhold i Danmark finder man i menneskelige aktiviteter.

- Vi er for dygtige til at dyrke vores jord, så hvis der endelig står vand i jord, kommer der masser af gødning i det. Tudsen er ligesom en stor slimhinde, og de kan fornemme, at det her vandhul ikke er godt, siger Lene Rasmussen og fortsætter:

- Vi skal bevare den naturtype, der lever i vådområder, som andre er afhængige af. Gør man noget godt for strandtudsen, gør man også noget godt for andre dyr.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Lene Rasmussen med en voksen strandtudse i avlsanlægget
Lene Rasmussen med en voksen strandtudse i avlsanlægget
Foto: Københavns Zoo

Haletudser på vej i luksus

Fredagens haletudser kan dog få en anden levestandard at opleve end deres forgængere, da padderne skal ud at bo hos lodsejer Erling A. Andersen , der har arbejdet på at reetablere naturen, så den igen er beboelig for den lille – ellers udryddelsestruede tudse.

- Det er ren luksus. Han har har bygget en brønd, så man kan tænde og slukke for vandet, så det passer tudserne.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

De 100 tudser er vokset fra æg i maj til 1,5 centimeter lang tudse i august. Voksne strandtudser bliver op til 8 centimeter i længden og kendes på en gul stribe langs ryggen.

- Det er den sejeste pokemon, der findes. Den kan ånde med gæller, der bliver til lunger. Halen forsvinder og bliver til ben. Først lever den i vand, så på land.

- Og så ser den så sød ud. Rolig, fin og de øjne er som små perler. Et utrolig dejligt gemyt, siger Lene Rasmussen om de små væsner, hvis udvikling hun har fulgt nøje.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Risikofuld rejse

Det er et af de helt store højdepunkter i Lene Rasmussens 36 år lange karriere inden for avlsprojekter. Men det er ikke uden bekymring, at hun nu vinker farvel til de mange dyr.

- Naturen er farlig, og i zoo lever de trygt og sikkert. Vi sørger for mad og skjul. Hvis de går ud på en mark, bliver de pløjet ned. Nogle gange vil man gerne have dem med hjem igen, fordi naturen lyder så barsk, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Mere en 100.000 tudser er allerede gået i forvejen

Avlsprojektet går helt tilbage til 2016, hvor man indhentede de første æg ved Lindholm. Siden da har avlsdyrene udviklet 179.000 strandtudser i København Zoo, som er sat ud i naturen i mere end 40 forskellige nedgravede eller restaurerede vandhuller.

Alligevel er arten truet, for det tager flere års fokuseret indsats at få reetableret en sådan bestand, lyder vurderingen.

Hvor mange tudser, der reelt set formår at klare sig i naturen, efter at have været en del af et avlsprojekt, vides ikke.

- Vi har ikke indblik i hvor mange, der overlever, når vi sætter dem ud. Desværre har vi ikke midlerne til at kunne kontrollere det. Det er et kæmpe projekt, men en eller anden dag kan det måske lade sig gøre. Det er drømmen.

Indtil da, er det henvendelser fra borgere i områder, hvor tudserne er sat fri, det eneste bevis for tudsernes overlevelse.

- Lokale har før sendt billeder af tudserne uden for deres hus ved stranden. Det er de bedste billeder, man kan få. Det er den bedste start på dagen, siger Lene Rasmussen, projektkoordinator og dyrepasser i København Zoo. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik