Vatpindshockey og olley-volley: Ældre afhjælper ensomhed i fællesskaber

Hygge, fællesskab og motion var i højsædet, da der blev afholdt turnering i holdspil på Aktivitetscenter Bispebjerg i København for borgere over 65 år. Turneringer som denne er blandt andet med til at afhjælpe ensomhed.

Store smil, motiverende tilråb og stærk holdånd var der masser af på Aktivitetscenter Bispebjerg i København, hvor der i dag blev afholdt holdspilsturnering for borgere over 65 år.  

- Det er bare en fest!

Sådan lød det fra Astrid Kirkegaard Stender, der var på turneringsholdet ´Den lille havfrue´. 

Til daglig går hun til fællesaktiviteter på Aktivitetscenter Østerbro, men i dag var hun og resten af centret rykket til en ny bydel for at deltage i fællesturneringen i discipliner som olley-volley, vatpindshockey og petanque.

- Det er så dejligt at være her. Vi spiller spil, og der er sjov og pjat, så det er bare herligt, fortæller Astrid Kirkegaard Stender til TV 2 Lorry. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Astrid Kirkegaard Stender nyder at være i selskab med andre til holdturneringen på Aktivitetscenter Bispebjerg.
Astrid Kirkegaard Stender nyder at være i selskab med andre til holdturneringen på Aktivitetscenter Bispebjerg.
Foto: Stine Sylvestersen/TV 2 Kosmopol

Fællesskabet i fokus

I alt deltog omkring 100 borgere i turneringen fra tre forskellige aktivitetscentre på henholdsvis Østerbro, Bispebjerg og Valby. 

Og selvom motion var omdrejningspunktet for dagens aktiviteter, så var snakkene over et spil pladebold eller en runde keglespil mindst ligeså vigtige. 

- Det er dejligt at være sammen med en masse andre mennesker, som man ikke er sammen med til hverdag. Det gør mig glad, fortæller Astrid Kirkegaard Stender. 

Ifølge Maria Louise Andersen, der er leder på Aktivitetscentret Bispebjerg, er det nemlig vigtigt for de ældre at kunne dyrke fællesskabet. 

- Der er mange, som er ensomme, og det kan gøre en både fysisk og psykisk dårlig. Vi kan se, at aktive fællesskaber hjælper folk med at live op igen, og derfor er det her arrangement virkelig vigtigt, fortæller hun.  

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det blev heppet på holdkammerater til turneringens forskellige aktiviteter.
Det blev heppet på holdkammerater til turneringens forskellige aktiviteter.
Foto: Stine Sylvestersen/TV 2 Kosmopol

Arrangementet blev afholdt som en del af den nationale 'Danmark Spiser Sammen'-kampagne, som netop fokuserer på bekæmpelse af ensomhed. 

Og ifølge Maria Louise Andersen var holdaktiviteterne en god måde at få de ældre til at socialisere på. 

- Vi kan se, at de danner nye sociale relationer, og at de hygger sig rigtig meget sammen, fortæller hun og fortsætter: 

- I dag har været en kæmpe succes, og vi håber, at det her er et event, vi kan blive ved med at afholde fremover. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Der skulle blandt andet væltes kegler, som en del af aktiviteterne til holdspilsturneringen.
Der skulle blandt andet væltes kegler, som en del af aktiviteterne til holdspilsturneringen.
Foto: Stine Sylvestersen/TV 2 Kosmopol

Holdspilsturneringen var arrangeret af Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet. 

TV 2 Lorry var onsdag med til Olley-Volley, og det kan du også komme i videoen her:

- Det er så dejligt at være her. Vi spiller spil, og der er sjov og pjat, så det er bare herligt, fortæller Astrid Kirkegaard Stender, som du kan møde i indslaget her.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik