Det skriver TV 2, der har talt med Magnus Munk, som er studerende og medarrangør af teltlejren.
- Indtil videre bliver vi her, indtil vi får opfyldt vores krav, siger han.
Teltlejren skød mandag op i protest mod, at universitetets med deres øjne ikke tager nok afstand fra Israels handlinger i krigen.
De studerende kræver blandt andet, at universitetet "fordømmer det igangværende folkedrab" i Gaza, stopper investeringer og købsaftaler med virksomheder, som "profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina" og forpligter sig til en boykot af israelske akademiske institutioner.
Alt sammen noget, Københavns Universitet allerede har afvist.
- De løber fra deres ansvar. De har klart evnerne til at gøre noget, men vælger at lade være, siger Magnus Munk.