Vil skrælle hele Palads: Sådan kan den ikoniske bygning se ud i fremtiden

Hvordan skal Palads se ud i fremtiden? Det har kunstinstitutionen Copenhagen Contemporary bedt om et bud på.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Få bygninger i hovedstaden skiller vandene som Palads, der huser Københavns ældste biograf.

Nogle stemmer argumenterer for at rive bygningen ned, andre kæmper for at bevare den, mens en helt tredje gruppe drømmer om at modellere og modernisere den ikoniske bygning.

I den sidste gruppe finder vi kunstinstitutionen Copenhagen Contemporary (CC), der i foråret udskrev en åben idékonkurrence og inviterede kunstnere og arkitekter til at give deres bud på fremtiden for Palads-bygningen.

Fakta om konkurrencen

Kunstinstitutionen Copenhagen Contemporary har sammen med Klara Karolines Fond Stiftet af Aase & Poul Gernes (Gernes-Fonden) lavet en åben konkurrence om udviklingen af området og pladsen omkring Palads Teatret i København.


Eneste to krav til projektforslagene er, at 1) Palads Teatrets facadeudsmykning af Poul Gernes respekteres, og 2) at morgendagens biograf er indtænkt.


Projekterne kan således enten bygge til, oven på eller neden under Palads, så længe Gernes’ udsmykning er taget i ed, ligesom man naturligvis kan vælge at lade Palads stå helt urørt.


Afgørende er det dog, at forslaget vækker pladsen omkring Axel Torv 9 til live, så den bliver et vibrerende og attraktivt mødested for mennesker og drømme i hjertet af København.


Formålet med konkurrencen er at generere idéer i et felt præget af blandede interesser samt at undersøge nye måder at tænke udviklingen af vores fælles byrum på. 


Konkurrencen er idébaseret, og projekterne forbliver i udgangspunktet urealiserede. Idébanken vil efterfølgende blive overrakt til Københavns Kommune og Nordisk Film Biografer.


Kilde: Copenhagen Contemporary

Bygningen har stået der siden 1918, og siden 1929 har den været i Nordisk Films eje.

I 1989 var bygningen også på alles læber, da Nordisk Film lod kunstneren Poul Gernes udsmykke Paladsteatret med de skarpe pastelfarver.

Som man kan fornemme beholder Palads sit udtryk, men tømmes for interiør. I stedet skal der graves ud til en biograf under bygningen, og så vil man genskabe togdriften nederst.
Som man kan fornemme beholder Palads sit udtryk, men tømmes for interiør. I stedet skal der graves ud til en biograf under bygningen, og så vil man genskabe togdriften nederst.
Foto: AVPD, KAAK, DSA Ark Studio, Olivia Toftum

Dem bliver der ikke rørt ved, hvis det står til vinderprojektet "Folkets Palads".

Til gengæld skrælles hele bygningen for biografsæder, popcornmaskiner og så videre, for i stedet at gøre plads til et overdækket byrum - "et folkehus til gavn for byens indbyggere", som holdet bag vinderprojektet skriver.

Pladsen, der opstår når alle etagedæk og indvendige vægge er fjernet fra bygningen, kan herefter bruges til at udstillinger, loppemarkeder eller "fylde rummet med vand og sejle optimistjolle" - mulighederne er nærmest uendelige i beskrivelsen af projektet.

Inde i den gamle bygning forestiller vinderholdet, at der kan arrangeres fodboldkampe, hesteopvisning eller andre former for arrangementer.
Inde i den gamle bygning forestiller vinderholdet, at der kan arrangeres fodboldkampe, hesteopvisning eller andre former for arrangementer.
Foto: AVPD, KAAK, DSA Ark Studio, Olivia Toftum


Underjordisk liv

Helt slut med at gå i biografen på Axeltorv bliver det dog ikke.

Det kommer bare til at ske under jorden.

For under den nye plads forslås det, at man bygger en cirkelformet biograf. Det er ikke det eneste, der kommer til at ske under Palads-bygningen.

Den underjordiske cirkelformede biograf skal gentænke, hvordan vi går i biografen. Der skal være plads til eksperimenter og undersøgelse, som skal være med til at understøtte udviklingen af ny dansk film, lyder det.
Den underjordiske cirkelformede biograf skal gentænke, hvordan vi går i biografen. Der skal være plads til eksperimenter og undersøgelse, som skal være med til at understøtte udviklingen af ny dansk film, lyder det.
Foto: AVPD, KAAK, DSA Ark Studio, Olivia Toftum

For i projektet leger man også med idéen om at genskabe Københavns anden Hovedbanegård - Afgangshallen.

Den skal ligge under biografsalene og være vejen ud i verden med nattog. "Den lukkede buefacade mod toget åbnes, og en ny udadvendt facade under Palads giver sig til kende", lyder det.

Hvem er vinderne?

Bag førstepladsen finder man Tegnestuen KAAK, den danske kunstnerduo AVPD, Tegnestuen DSA-ARK STUDIO og cand.mag i litteraturvidenskab med speciale i arkitektur og atmosfære, Olivia Toftum.


KAAK

Tegnestuen KAAK udvikler helheder, byer, byrum og bebyggelser og gestalter og transformerer steder, faglige problemstillinger og samskabelser.


AVPD

AVPD er en dansk kunstnerduo, der arbejder i et rumligt felt med en særlig interesse i forholdet mellem tid, rum og krop. 


DSA-ARK STUDIO

Tegnestuen arbejder med inkluderende arkitektonisk transformation med hovedvægt på menneskelige skala bevægelsesmønstre og rum.


Olivia Toftum

Olivia Toftum (f.1989) er cand.mag i litteraturvidenskab med speciale i arkitektur og atmosfære. Hun arbejder i et interdisciplinært felt mellem kunst, arkitektur og videnskab

Selvom en dommerkomité bestående af fagfolk nu har givet deres bud på, hvordan fremtiden Palads skal se ud, så er der endnu ikke taget en beslutning om, hvad der skal ske med bygningen og området omkring den.

Det er ikke kun biografen, der får et makeover. Hele pladsen skal også gentænkes, lyder det. Det klemte Axel Torv skal åbnes op og "få vejret".
Det er ikke kun biografen, der får et makeover. Hele pladsen skal også gentænkes, lyder det. Det klemte Axel Torv skal åbnes op og "få vejret".
Foto: AVPD, KAAK, DSA Ark Studio, Olivia Toftum

Derfor er konkurrencen heller ikke meget andet end et bud til Københavns Kommune, som de kan lade sig inspirere af.

Hvad der i sidste ende skal ske med Palads er ikke endeligt besluttet endnu.

Om Palads

Palads Teatret begyndte oprindeligt i den bygning, der tidligere udgjorde hovedbygningen i Københavns 2. hovedbanegård, indtil den nuværende hovedbanegård blev indviet i 1911.


Bygningen var tegnet af J.D Herholdt, og blev i første omgang overtaget af kommunen, der i vinteren 1911-12 brugte den som varmestue for hjemløse.


I sommeren 1912 blev den udlejet til til Constantin Philipsen, der tidligere havde åbnet en lang række biografer under navnet Kosmorama. Og senere samme år - i oktober - åbnede Nordeuropas største biograf med 3000 siddepladser.


Der var dog tale om et tidsbegrænset lejemål, som i 1916 blev fjernet, da der skulle gøres plads til Boulevardbanen.


Det var biografdirektør Sophus Madsen, som købte grunden ved Axeltorv. han bad arkitekterne Andreas Clemmensen og Johan Nielsen tegne en bygning i nybarok stil, og den blev endeligt taget i brug i 1918.


I 1926 blev biografen solgt til Carl Bauder fra Nordisk Films bestyrelse, og i 1938 Palads så indlemmet i Nordisk Film.


Her levede Palads en stille tilværelse frem til 1989, hvor bygningens nuværende udseende vakte stor debat. Den danske kunstner Poul Gernes (1925-1996) blev valgt til at udsmykke bygningen, og resultatet delte vandene.


Det provokerende farvevalg fik endnu engang danskerne til at diskutere kunst og smag som aldrig før. Det var også Poul Gernes, som i 70´erne udsmykkede Herlev Hospital med et lignende farvevalg, og debatten fra dengang gentog sig altså i 1989.


Kilde: TV 2 Lorry

_

_






Nyheder

20161130-150128-4-5960x3979ma

Relæ-skaberen Kim Rossen er død: "Havde stor betydning for den danske madscene"

rasmus lindbjerg

Har du hørt om ’brotox’? Skønhedsklinikker går målrettet efter mænd

Det gamle København

Se billederne: Engang var København én stor parkeringsplads

Vis mere
rwtw

Flere etageejendomme evakueret: Røgudvikling kan skyldes kemikalier

20170419-125531-A-1920x1281we

Bip bip bip:
Nu kan en del københavnere blive vækket af larm endnu tidligere

Vis mere