Få bygninger i hovedstaden skiller vandene som Palads, der huser Københavns ældste biograf.
Nogle stemmer argumenterer for at rive bygningen ned, andre kæmper for at bevare den, mens en helt tredje gruppe drømmer om at modellere og modernisere den ikoniske bygning.
I den sidste gruppe finder vi kunstinstitutionen Copenhagen Contemporary (CC), der i foråret udskrev en åben idékonkurrence og inviterede kunstnere og arkitekter til at give deres bud på fremtiden for Palads-bygningen.
Fakta om konkurrencen
Kunstinstitutionen Copenhagen Contemporary har sammen med Klara Karolines Fond Stiftet af Aase & Poul Gernes (Gernes-Fonden) lavet en åben konkurrence om udviklingen af området og pladsen omkring Palads Teatret i København.
Eneste to krav til projektforslagene er, at 1) Palads Teatrets facadeudsmykning af Poul Gernes respekteres, og 2) at morgendagens biograf er indtænkt.
Projekterne kan således enten bygge til, oven på eller neden under Palads, så længe Gernes’ udsmykning er taget i ed, ligesom man naturligvis kan vælge at lade Palads stå helt urørt.
Afgørende er det dog, at forslaget vækker pladsen omkring Axel Torv 9 til live, så den bliver et vibrerende og attraktivt mødested for mennesker og drømme i hjertet af København.
Formålet med konkurrencen er at generere idéer i et felt præget af blandede interesser samt at undersøge nye måder at tænke udviklingen af vores fælles byrum på.
Konkurrencen er idébaseret, og projekterne forbliver i udgangspunktet urealiserede. Idébanken vil efterfølgende blive overrakt til Københavns Kommune og Nordisk Film Biografer.
Kilde: Copenhagen Contemporary
Bygningen har stået der siden 1918, og siden 1929 har den været i Nordisk Films eje.
I 1989 var bygningen også på alles læber, da Nordisk Film lod kunstneren Poul Gernes udsmykke Paladsteatret med de skarpe pastelfarver.
Dem bliver der ikke rørt ved, hvis det står til vinderprojektet "Folkets Palads".
Til gengæld skrælles hele bygningen for biografsæder, popcornmaskiner og så videre, for i stedet at gøre plads til et overdækket byrum - "et folkehus til gavn for byens indbyggere", som holdet bag vinderprojektet skriver.
Pladsen, der opstår når alle etagedæk og indvendige vægge er fjernet fra bygningen, kan herefter bruges til at udstillinger, loppemarkeder eller "fylde rummet med vand og sejle optimistjolle" - mulighederne er nærmest uendelige i beskrivelsen af projektet.
Underjordisk liv
Helt slut med at gå i biografen på Axeltorv bliver det dog ikke.
Det kommer bare til at ske under jorden.
For under den nye plads forslås det, at man bygger en cirkelformet biograf. Det er ikke det eneste, der kommer til at ske under Palads-bygningen.
For i projektet leger man også med idéen om at genskabe Københavns anden Hovedbanegård - Afgangshallen.
Den skal ligge under biografsalene og være vejen ud i verden med nattog. "Den lukkede buefacade mod toget åbnes, og en ny udadvendt facade under Palads giver sig til kende", lyder det.
Hvem er vinderne?
Bag førstepladsen finder man Tegnestuen KAAK, den danske kunstnerduo AVPD, Tegnestuen DSA-ARK STUDIO og cand.mag i litteraturvidenskab med speciale i arkitektur og atmosfære, Olivia Toftum.
KAAK
Tegnestuen KAAK udvikler helheder, byer, byrum og bebyggelser og gestalter og transformerer steder, faglige problemstillinger og samskabelser.
AVPD
AVPD er en dansk kunstnerduo, der arbejder i et rumligt felt med en særlig interesse i forholdet mellem tid, rum og krop.
DSA-ARK STUDIO
Tegnestuen arbejder med inkluderende arkitektonisk transformation med hovedvægt på menneskelige skala bevægelsesmønstre og rum.
Olivia Toftum
Olivia Toftum (f.1989) er cand.mag i litteraturvidenskab med speciale i arkitektur og atmosfære. Hun arbejder i et interdisciplinært felt mellem kunst, arkitektur og videnskab
Selvom en dommerkomité bestående af fagfolk nu har givet deres bud på, hvordan fremtiden Palads skal se ud, så er der endnu ikke taget en beslutning om, hvad der skal ske med bygningen og området omkring den.
Derfor er konkurrencen heller ikke meget andet end et bud til Københavns Kommune, som de kan lade sig inspirere af.
Hvad der i sidste ende skal ske med Palads er ikke endeligt besluttet endnu.
Om Palads
Palads Teatret begyndte oprindeligt i den bygning, der tidligere udgjorde hovedbygningen i Københavns 2. hovedbanegård, indtil den nuværende hovedbanegård blev indviet i 1911.
Bygningen var tegnet af J.D Herholdt, og blev i første omgang overtaget af kommunen, der i vinteren 1911-12 brugte den som varmestue for hjemløse.
I sommeren 1912 blev den udlejet til til Constantin Philipsen, der tidligere havde åbnet en lang række biografer under navnet Kosmorama. Og senere samme år - i oktober - åbnede Nordeuropas største biograf med 3000 siddepladser.
Der var dog tale om et tidsbegrænset lejemål, som i 1916 blev fjernet, da der skulle gøres plads til Boulevardbanen.
Det var biografdirektør Sophus Madsen, som købte grunden ved Axeltorv. han bad arkitekterne Andreas Clemmensen og Johan Nielsen tegne en bygning i nybarok stil, og den blev endeligt taget i brug i 1918.
I 1926 blev biografen solgt til Carl Bauder fra Nordisk Films bestyrelse, og i 1938 Palads så indlemmet i Nordisk Film.
Her levede Palads en stille tilværelse frem til 1989, hvor bygningens nuværende udseende vakte stor debat. Den danske kunstner Poul Gernes (1925-1996) blev valgt til at udsmykke bygningen, og resultatet delte vandene.
Det provokerende farvevalg fik endnu engang danskerne til at diskutere kunst og smag som aldrig før. Det var også Poul Gernes, som i 70´erne udsmykkede Herlev Hospital med et lignende farvevalg, og debatten fra dengang gentog sig altså i 1989.
Kilde: TV 2 Lorry
_
_
