Oversigt

Seneste nyt

Beredskabsmeddelelse: Sundhedsskadelig røg i Køge

Dette er en beredskabsmeddelelse fra Midt – og Vestsjællands politi.

Der er fortsat ild i skib der ligger til kaj ved havnen i Køge. Sundhedsskadelig røg bevæger sig ind over Køge By og videre med sydvest.

Der er udsendt sirenevarsel i området

Nu gælder advarslen for de borgere der bor i området øst for Østre Ringvej i Køge, syd for Værftsvej og nord for Søndre Kajgade.

Personer i det berørte område skal søge indendøre og lukke døre og vinduer eller søge væk fra brandrøgen. Hvis folk har befundet sig i det berørte område, skal de søge ud og trække frisk luft. Føler de fortsat ubehag som følge af røgen, skal de kontakte vagtlægen på 1818.

Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.

Der udsendes yderligere informationer via Danmarks Radio, TV2, på tekst-tv og politi.dk og på www.politi.dk.

Varslingen er gældende indtil videre.

Opdateret klokken 23:01