7-årige anmeldt til politiet for vold mod lærer

To 7-årige børn fra Borup Skole er blevet politianmeldt for vold.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

To børn på syv år fra Borup Skole er meldt til politiet for vold mod deres lærer.

Anmeldelsen sker efter en ny praksis, som fra september pålægger skoler og daginstitutioner at melde selv helt små børn til politiet, skriver Dagbladet Køge.

Det er Erstatningsnævnet for Voldsofre, som i flere afgørelser om erstatning til ansatte, har krævet som betingelse, at sagen har været politianmeldt.

Det har fået Skolelederforeningen, BUPL og Danmarks Lærerforening til at anbefale deres medlemmer altid at politianmelde voldsepisoder, som har medført fysisk eller psykisk skade. Men både Køge Kommune, som støtter Borup Skole i anmeldelsen, og de tre interesseorganisationer, er kritiske over for Erstatningsnævnets nye praksis.

- Ingen skal risikere at blive udsat for vold, men hensynet til barn og familie ligger også læreren meget på sinde. En politianmeldelse skaber en optrapning af konflikten mellem lærer og hjem, som er voldsom uhensigtsmæssig, siger næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange til Dagbladet Køge.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi, som har modtaget anmeldelsen af de to 7-årige børn, har man overgivet sagerne til afdelingen for forebyggelse.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

Media Still

Flere flytter fra København end til. Her jubler de over den udvikling

Niels Brock, skoleskyderi

Skræmte elever barrikaderede sig, da alarm om skoleskyderi lød ved en fejl

Prins fødselsdag fejring gallataffel royal fest kommuner unge 18 år

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Vis mere
Tour de France i København 2022

København udset som værtsby i dansk bud på VM i landevejscykling

politiagent Louise Borglit drab drabssag Elverparken Herlev efterforskning retssag

Landsretten tillader brug af omdiskuterede lydoptagelser

Vis mere