Torsdag aften åbnede russiske styrker ild ved Europas største atomkraftværk i Ukraine.
Selv om angrebet kan vække bekymring, skal man ikke få katastrofetanker. Som udgangspunkt er de ukrainske atomkraftværker nemlig modstandsdygtige, fastslår professor Bent Lauritzen.
Han er sektionsleder ved center for strålingsfysik på DTU, Danmarks Tekniske Universitet.
Ifølge Lauritzen er værkerne bygget med omfattende sikkerhedssystemer og er derfor rustede til at kunne klare angreb.
- De har en væsentlig højere sikkerhed, end Tjernobyl havde. De har en reaktorindeslutning, som skal forhindre, at radioaktive stoffer slipper ud.
- Værkerne er bygget til at kunne klare, at et mindre fly styrter ned i reaktoren, uden at det forårsager et radioaktivt udslip, siger Bent Lauritzen.
Det er dog vanskeligt at sige, om værkerne kan holde til omfattende og gentagne angreb.
- Når vi taler krigshandlinger, er det svært at forestille sig, hvilken skala det kunne være på, understreger Bent Lauritzen og tilføjer:
- Men som udgangspunkt vil selv et missil næppe føre til alvorlig skade på værket. Det er på grund af reaktorindeslutningen.
På alle kraftværkerne i Ukraine, er atomreaktoren omsluttet af en beton- eller stålbeholder, fortæller Lauritzen.
Indeslutningen skal sikre, at den radioaktivitet, der slipper ud ved et uheld, ikke når ud til omgivelserne.
Ifølge Bent Lauritzen er der dog én ting, som vil kunne udgøre en risiko ved russiske angreb.
Hvis der er noget højaktivt affald, som står udenfor reaktoren, kan det medføre et udslip.
Der har tidligere været en procedure, der sikrer, at affaldet er indesluttet de første fire år.
Om det fortsat er tilfældet ved forskeren ikke.
Det russiske militær har fredag morgen taget kontrol over det ukrainske atomkraftværk Zaporizjzja.
Og det kan de rimelig nemt gøre med resten også, fordi værkerne Ifølge Bent Lauritzen er lavet ud fra et russisk design.
