"Vælg mig! Fuck det bestående - en stemme på et etableret parti er en stemme imod forandring. En stemme på mig er en FUCKFINGER til det nuværende menneskefjendske system".
Sådan står der på Robert Nielsen også kendt som "Dovne Roberts", Facebook-profil.
Jeg er aktivt arbejdssøgende og vil rigtig gerne have et det rigtige job.
Han vil nemlig gerne have sig et job - denne gang som lokalpolitiker i København. Han blev kendt i 2012, hvor han stod frem og sagde, at han foretrak kontanthjælp frem for et dårligt betalt arbejde.
- Jeg er ufrivilligt blevet gjort til symbol for forringelserne af systemet, så jeg vil gerne benytte enhver lejlighed til at sige, at jeg mener det modsatte. Det er socialpolitikken, der står mit hjerte nær, siger han.
- Jeg tænker, der skal ske noget andet. Hvis man stemmer på dem, der sidder der i forvejen, så sker der ikke noget, siger Robert Nielsen.
150 skal støtte Robert
Han stillede også op ved sidste kommunalvalg, hvor han fik 539 stemmer. Det svarer til 0,2 procent af stemmerne.
Men før "Dovne Robert" overhovedet kan komme på kandidatlisten, skal han samle underskrifter ind fra mindst 150 og højst 300 vælgere i København.
Det tjener et medlem af borgerrepræsentationen i København årligt:
- Medlem af borgerrepræsentationen: 128.082 kroner
- Overborgmesteren: 1.259.149 kroner
- Fagborgmestrene: 1.003.793 kroner.
- Udvalgsvederlag for Økonomiudvalget : 54.745 kroner
- Udvalgsvederlag - stående udvalg: 36.497 kroner
- Tillægsvederlag for hjemmeboende
børn under 10 år: 14.155,32 kroner
Derfor er han de kommende dage at møde rundt i byen. TV 2 Lorry var med ham på Christiania, hvor han kæmpede for vælgernes gunst. Men det er ikke så nemt at få københavnerne til at støtte ham:
- Jeg stod på Vesterbrogade igår, og det var elendigt. Folk havde for meget i hænderne og var for travle. Og folk gider ikke, hvis de skal slippe det, de har i hænderne, siger han.
Stadig arbejdsløs
Robert Nielsen forklarer til TV 2 Lorry, at han, et par år efter han blev landskendt som "Dovne Robert", forsøgte at klare sig selv blandt andet ved at have en gulvslibervirksomhed. I dag er han igen på kontanthjælp.
- Jeg er aktivt arbejdssøgende og vil rigtig gerne have et det rigtige job, siger Robert Nielsen.
Hvis du vil hjælpe Robert til kommunalvalget kan du fange ham fredag ved Nørrebros Runddel, hvor han indsamler underskrifter.
Der er kommunalvalg den 21. november 2017.