Det drejer sig om to i Solrød, fem i Greve, tre i Roskilde, fem i Lejre og otte i Køge.
Fra bilerne er der blevet stjålet alt fra solbriller, til computere, kontanter og sodavand.
Flere af bilerne har fået brudt en side- eller bagdør op. Andre har fået knust ruder.
Politiet har undersøgt adskillige af de berørte varebiler for eventuelle tekniske spor, som politiet nu afventer resultatet af i håb om, at en eller flere mistænkte måske kan identificeres, fremgår det af politiets døgnrapport.
I forbindelse med efterforskningen vil politiet også gerne høre nærmere fra personer, der i de berørte områder har bemærket usædvanlig aktivitet for eksempel i nærheden af køretøjer. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagerne.