Valggyser under opsejling i Lejre: Stemmeresultat får partier til at forsøge borgmesterkup

Med valgresultatet fra Lejre er intet givet på forhånd inden konstitueringsaftalen.

Venstre blev aftenens helt store vinder i Lejre med 28,2 procent af stemmerne. Men den, der ler sidst, ler som bekendt bedst.

Og derfor er smilene fortsat neglebidende nervøse i kommunen.

Ingen af spidskandidaterne har nemlig flertal til at konstituere sig.

Det har fået Venstre til at forsøge at konstituere sig sammen med SF for at afsætte den nuværende borgmester Carsten Rasmussen (S), fortæller TV 2 Lorrys reporter på stedet, men Venstre og SF kan ikke mønstre et flertal alene.

Det kan Socialdemokratiet med sine støtter dog heller ikke, og derfor ligner det en neglebidende spændende aften, hvor partier på skift og på tværs af blokke hele tiden taler med hinanden.

Fælles for snakkene er dog, at Socialdemokratiet ikke er en del af dem, fortæller TV 2 Lorrys reporter.

- Jeg tør ikke satse op på, hvem der bliver borgmester, siger Ole Blickfeldt fra Dansk Folkeparti til TV 2 Lorry.

SF fik 15,1 procent af stemmerne og gik en anelse tilbage, mens Socialdemokratiet endte med at få 21,6 procent af stemmerne. Det svarer til en tilbagegang på 1,9 procent.

mandater i alt
0 % optalt
liveblog  Opdateres om 0 sekunder