På de sociale medier florerer spørgsmålet flere steder fra bekymrede danskere: Er der nogen, som ved, hvor der er brugbare beskyttelsesrum?
Og også Hovedstadens Beredskab oplever i stigende grad henvendelser fra folk, der stiller samme spørgsmål.
- Vi kan godt forstå at situationen i Ukraine skaber bekymring, men det er vigtigt at understrege, at der ikke er en trussel mod Danmark, siger Tim Ole Simonsen, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab, til TV 2 Lorry.
Jesper Hjorhøy er en af dem, der har stillet spørgsmålet om, hvor der er brugbare beskyttelsesrum. Det har han gjort i den lokale Facebook-gruppe ”Tårnby på tværs”.
Han bor i Tårnby med sin kone og to børn, og han forklarer, at han har stillet spørgsmålet, fordi han oplever, at der er en risiko for, at der kommer krig i Danmark.
- Min kone og jeg har talt om, hvad vi skal gøre, hvis der kommer krig her. Vi vil nok søge mod Tyskland, men før da er det rart at vide, hvor der er et beskyttelsesrum i nærheden, der ikke er forfaldent, koldt og klamt, siger han og tilføjer:
- Når der nu er snerten af en trussel fra Rusland, bør man så ikke tænke på at sætte beskyttelsesrummene i stand?
Ifølge Beredskabsstyrelsen var der i 2002 4,7 millioner pladser i beskyttelsesrum i Danmark, men styrelsen vurderer, at det i dag er blevet nedskaleret til "noget under fire millioner" pladser. Den vurdering er dog forbundet med stor usikkerhed, da der ikke foretaget en egentlig gennemgang af området siden 2002.
Og det er kommunerne der står for at vedligeholde og klargøre de offentlige beskyttelsesrum, hvis behovet opstår.
Ekspert: Vi bliver ikke ramt af bombeangreb i Danmark
Rasmus Dahlberg, der er lektor på Forsvarsakademiet, mener dog, at det giver god mening, at myndighederne ikke tænker i beskyttelsesrum i øjeblikket.
- Der er ikke en dokumenteret trussel mod Danmark. Krigen i Ukraine kan have nogle afledte effekter, vi kommer til at mærke i Danmark, for eksempel er cyberangreb og forsyningskrise, men ikke angreb med bomber og den slags, siger han.
Han forklarer, at det fungerer på den måde, at hvis krigen, mod forventning, skulle rykke fysisk tættere på Danmark, så ville Forsvarsministeriet kunne bede kommunerne om, at gøre beskyttelsesrummene brugbare.
- Men tanken med beskyttelsesrum opstod i slutningen af 1930'erne og blev central under Anden Verdenskrig og Den kolde krig, hvor byer var strategiske militærmål. Der var man optaget af at have en passiv civilbeskyttelse. I dag har vi en mere offensiv civilbeskyttelse, hvor vi forhindrer, at missiler og bomber overhovedet når frem, blandt andet ved at være en del af NATO, siger lektoren.
Rasmus Dahlberg påpeger dog, at det er godt at vide, hvad man skal gøre, hvis varslingssirenerne lyder i et område.
- Hvis varslingssirenerne hyler, skal man straks gå inden døre og søge information fra enten TV 2 eller DR. De er forpligtede til at viderebringe oplysninger fra beredskabet øjeblikkeligt og ordret. I dag vil årsagen til en varslingssirene typisk være, hvis der er giftig røg i et område, så man skal altså ikke frygte krig, hvis den hyler.
Mange gamle bunkere bliver i dag brugt til kunstudstillinger og rekreative formål.
TV 2 Lorry har forhørt sig hos Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for at få at vide, hvor der er beskyttelsesrum i hovedstaden, men det har mandag ikke været muligt at få det overblik.
