Hvad betyder det, om det bliver et ja eller et nej til forsvarsforbeholdet?

Ifølge ekspert kan Ruslands invasion i Ukraine give Danmark større grund til at ville sidde med ved bordet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den 1. juni skal danskerne stemme ja eller nej til forsvarsforbeholdet.

EU-forbeholdet har eksisteret siden 1992 og betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.

Vi mister ingenting ved at give forbeholdet op

— Christine Nissen, forsker i international politik, DIIS

Men hvad betyder det egentligt for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, om det bliver et ja eller nej?

Afskåret fra indflydelse

Ifølge Kristian Søby Kristensen, der er Ph.d. og seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er den mest indlysende ulempe ved forbeholdet, at Danmark afskærer sig fra indflydelse.

Det giver os nemlig begrænset mulighed for at påvirke, hvordan forsvars- og sikkerhedspolitikken skal udvikle sig i EU.

- Man er også afskåret fra de dele af politikken, der har militære elementer i sig, og det har primært været nogle mindre militære operationer og nogle militære teknologiudviklingsprojekter, siger Kristian Søby Kristensen.

Derfor kan et ja give Danmark mere indflydelse. Men det er ikke noget, der har en afgørende betydning lige nu, vurderer eksperten.

Han henviser til, at der er lavet en udredning fra DIIS, hvor forskerne vurderer, at forbeholdet har en "svagt stigende betydning", men stadig ikke betyder det helt store.

- Det er ikke, fordi der ikke bliver taget afgørende sikkerhedspolitiske beslutninger i EU, men de mest afgørende bliver taget i Nato lige nu, vurderer han.

Ikke rigtig nogen fordele

Christine Nissen, der er forsker i international politik hos DIIS, vurderer derimod, at der ikke er nogle fordele ved at bevare forsvarsforbeholdet.

- Vi mister ingenting ved at opgive forbeholdet. Vi kan bare stemme nej, det er anderledes med de andre forbehold, hvor vi mister suverænitet, siger hun.

Hun har beskæftiget sig indgående med betydningen af de danske EU-forbehold og forklarer, at alle beslutninger skal tages ved enstemmighed. Det betyder, at alle lande skal være enige om at stemme ja, og derfor ville Danmark i princippet kunne blokere, hvis noget gik imod vores interesser.

Da EU første gang lancerede en forsvarspolitik, handlede det primært om mindre militære operationer, som blev udsendt til lande i konflikt uden for Europa. I dag omfatter det et mere bredt samarbejde om forsvarspolitik, der også handler om at beskytte europæerne.

Netop hvordan EU udvikler sig, er et af argumenterne for at stemme imod forbeholdet, der med tiden er blevet fremhævet.

Et mere skeptisk argument kan være en bekymring for, om EU vil udvikle sig til en mere militær organisation, blive mere overstatslig eller udvikle sig til en konkurrent til Nato og dermed USA, og at det derfor kan presse USA ud af alliancen.

- Noget i EU, der var tænkt til ét formål, kan pludselig blive tænkt som noget i en anden ramme, fordi ting udvikler sig så meget. Det kan være, at EU tager beslutninger, der gør, at de på sigt bliver mere centrale i sikkerhedspolitik, siger Kristian Søby Kristensen.

Fordi Danmark kun kan deltage i de civile ting og ikke de militære, er der nogle gange en tilbageholdenhed fra dansk side, da nogle operationer kan udvikle sig til at blive militære, hvor Danmark så ikke kan deltage, forklarer han.

- Omvendt så viser det sig nogle gange, at der er hjemmel i en anden lovgivning, og så kan vi godt bidrage.

Ruslands invasion har sat emnet på dagsordenen

I 2015 blev medlemslandene enige om at øge samarbejdet på forsvaret inden for det såkaldte "PESCO-samarbejde". Det er Danmark det eneste land sammen med Malta, der ikke deltager i.

Ifølge Christine Nissen har stort set alle regeringer ønsket at afskaffe forbeholdet. Men det har ikke været i tråd med befolkningens ønsker.

- Hver gang, der har været EU-afstemninger, har danskerne stemt nej, siger hun.

Med Ruslands invasion af Ukraine, oplever Christine Nissen dog, at der er sket en markant større tilslutning til, at Danmark skal kunne sidde med ved bordet, når der træffes beslutninger om forsvar og sikkerhed i EU.

Det er både ud fra en følelse af, at vi vil vise solidaritet med Ukraine, men også en utryghed i forhold til vores egen sikkerhed, forklarer forskeren:

- Efter Putins invasion af Ukraine har vi set en hidtil uset styrkelse af europæisk forsvarspolitik. Vi ser for første gang, at EU har taget en beslutning om at sende dødbringende våben til Ukraine, og det vidner om, at medlemslandene i langt højere grad er villige til at bruge EU's forsvarsdimension.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2.dk
Danskerne skal stemme om forsvarsforbeholdet 1. juni
Halvdelen af danskerne er klar til at droppe forsvarsforbeholdet
Politisk redaktør om ny sikkerhedsaftale: - Historisk i dansk politik

Seneste nyt

DSB sænker billetpriserne

DSB transporterede i årets første ni måneder 124,4 millioner rejsende. Det er en fremgang på 5 procent sammenlignet med de første ni måneder af sidste år. Det er især salg af de såkaldte orangebilletter, der trækker væksten. I det nye år går DSB i offensiven og sætter billetprisen ned, med hvad der svarer til 20 kroner per billet hen over Storebælt.

Link kopieret!

Politi advarer om falske QR-koder

Københavns Politi skriver på X, at der rundt om i byen opsættes falske QR-koder – blandt andet på parkeringsskilte. Når man scanner koden, bliver man ledt videre til svindelhjemmesider, hvor man bliver bedt om at indtaste sine betalingsoplysninger. Politiet opfordrer derfor til "særlig" opmærksomhed.

Link kopieret!

Novo Nordisk-konkurrent aktie er flyvende efter fedme-nyt

Biotekselskabet Gubras aktie er steget med over 21 procent, efter fondsbørsen åbnede i København torsdag morgen.

Det sker, efter selskabet har fået positive resultater fra sit studie af deres nye langtidsvirkende fedmebehandling.

Gubra holder til i Hørsholm nord for København.

Link kopieret!

Politi søger flere vidner til knivdrab - til stede ved sportshal

Nordsjællands Politi er torsdag formiddag igen til stede ved Søndervangshallen i Birkerød, hvor en 23-årig mand den 28. oktober blev knivdræbt.

Det skriver politikredsen på X.

Ifølge opslaget søger de flere vidner i sagen, særligt hvis man har informationer eller har "observeret noget særligt" i tidsrummet klokken 22 frem til midnat.

To mænd er i forvejen anholdt og sigtet i sagen, men politiet mener, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

Link kopieret!

Syv kvinder svindlet af falske bankmænd

Syv ældre kvinder fra Herfølge og Køge er blevet udsat for kontaktbedrageri onsdag eftermiddag.

Det fremgår af en døgnrapport fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinderne blev på forskellige tidspunkter i løbet af dagen kontaktet af en mand, som udgav sig for at være fra banken.

Mens manden talte med offeret, kom en anden mand hjem til hende. Her blev kvinderne én for én narret til at udlevere hævekort og kode eller kontanter.

Kvinderne blev hver især svindlet for mellem 15.000 og 23.000 kroner.

Manden, som i alle tilfælde dukkede op ved de forurettede kvindes hoveddør, beskrives som en mand omkring 40 år, lys eller bleg i huden iført en lys jakke og omkring 170 centimeter høj. Ifølge en af de ældre kvinder kaldte han sig for Thomas.

Kvinderne, der blev svindlet, er alle mellem 70 og 94 år.

Link kopieret!

Flere voksne bliver boende hjemme hos forældrene

Flere bliver boende hjemme hos forældrene til langt op i voksenlivet.

Det viser en analyse fra Danmarks Statistik.

I 2023 boede 34.900 voksne i alderen 30 til 44 år fortsat hjemme hos enten en eller begge forældre.

Det svarer til 3,2 procent af befolkningen i den aldersgruppe.

Det er især mænd i begyndelsen af 30'erne, der fylder i statistikken. Det samme gør sig gældende for personer med lav indkomst og efterkommere med ikkevestlig baggrund.

Sjælland er den landsdel, hvor det er mest udbredt at blive boende hjemme, viser analysen.

Antallet af personer, der fortsat har deres liv hos minimum den ene forælder, er hen over det seneste årti stigende.

I 2013 boede 24.600 personer i alderen 30 til 44 år hjemme, skriver Danmarks Statistik. Det svarede dengang til 2,3 procent af aldersgruppen.

/ritzau/

Link kopieret!

Region Sjælland planter et træ for hver nyfødt

Fra 2025 vil der blive plantet et træ for hvert nyfødt barn i Region Sjælland – en gave til både klima og fremtidige generationer.

Det vil årligt betyde, at der plantes cirka 6.500-7.000 træer, som i hele perioden vil blive til cirka 15 hektar ny skov – eller hvad der svarer til 21 fodboldbaner.

Det sker som led i en større grøn investering, hvor regionen blandt andet har afsat 2 millioner kroner til projektet ’Børnenes Skove’. Det skal være med til at skabe nye skovområder, reducere CO2-udledningen og invitere børn og familier til at tage aktiv del i træplantning og brug af de nye grønne arealer. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Forventningen er, at de første træer vil blive plantet i løbet af foråret 2025.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google