Købsaftalen er underskrevet, og nu skal Thorbjørn Rose Valentin bare vente tålmodigt på at overtage nøglerne til sin nye ejerlejliged på Amagerbro.
For coronakrise eller ej, så tør Thorbjørn godt at sætte sine penge i mursten.
- Man skal tænke på, at boligkøb handler om, hvad mine behov er, og så skal man ikke altid gå og frygte, at de værste ting kan ske, siger Thorbjørn Rose Valentin til TV 2 Lorry.
Under coronakrisen er købelystetn vokset udover det sædvanlige. Ikke kun hos Thorbjørn Rose Valentin, men generelt.
For mens økonomerne spåede om prisfald og færre købere, så overraskede boligmarkedet.
Birgit Daetz er kommunikationsansvarlig for Boligsiden, og hun beskriver boligmarkedets udvikling som en eksplosion.
- Det er kommet helt bag på os, at vi allerede her i oktober 2020 kan se, at vi har en handelsaktivitet, der er højere, end den der var i hele 2019, som jo var et fantastisk år, oplyser hun.
Først prisfald, derefter prisstigning
Da landet blev lukket ned i marts 2020, var der et fald i boligpriserne i cirka halvdelen af TV 2 Lorrys 34 kommuner. Og det fald havde boligøkonomerne forventet.
- Vores første vurdering i marts måned var, at den her coronakrise vil få betydning for boligmarkedet og også alvorlig betydning. Helt konkret havde vi en forventning om, at boligpriserne ville falde cirka fem procent her i 2020, fortæller Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea.
Men i stedet for at falde, så steg priserne.
Fra maj til september steg kvadratmeterprisen i Region Hovedstaden i gennemsnit med cirka 1.650 kr. Det betyder, at en villa på omkring 130 kvadratmeter gennemsnitlig er steget med 215.000 kroner på 4 måneder.
Nu er spørgsmålet så.. hvorfor?
Rente, hjælpepakker og jobsikkerhed
Ifølge Lise Nytoft Bergmann gættede de fleste økonomer forkert, fordi man har taget udgangspunkt i, hvad der sker under en finanskrise. I Danmark har vi nemlig ikke den store erfaring med sundhedskriser.
Nordeas boligøkonom har ligeledes nogle bud på, hvorfor boligmarkedet under coronakrisen ikke udvikler sig som under en finanskrise.
- Der er flere årsager til, at boligmarkedet har klaret sig bedre end forventet. Først og fremmest så har vi haft nogle hjælpepakker, som har holdt økonomien i gang. Vi har også haft en rente, som godt nok steg i starten af coronakrisen, men som ret hurtigt faldt til ro igen. Det er vigtigt, når man skal ud og finansiere en bolig, at renten ikke er alt for høj, oplyser Lise Nytoft Bergmann.
Helt konkret havde vi en forventning om, at boligpriserne ville falde cirka fem procent her i 2020.
Birgit Daetz uddyber:
- Der er rigtig mange, der har en forventning om, at de stadig har et job både på den korte og på den lange bane. Til gengæld har folk rigtig god tid, og det vil sige, at boligdrømmene får frit spil.
Nogle af de grunde kan Thorbjørn Rose Valentin nikke genkendende til.
- Coronasituationen er jo lidt speciel, fordi økonomisk har den for mig betydet, at jeg har kunne spare flere penge op end tidligere. Heldigvis har jeg et relativt stabilt arbejde, så jeg frygter ikke at blive afskediget, så i forhold til at skulle bruge penge, så tænker jeg, at det er et godt tidspunkt for mig, siger han.
Aktiviteten lidt uden for byerne er steget. Der er rigtig mange, der godt vil prøve at bo lidt længere ude og opleve naturen.
I Københavns Kommune, hvor Thorbjørns nye lejlighed ligger, har der været store prisstigninger, siden coronakrisen startede. På bare et år er kvadratmeterprisen for ejerlejligheder steget med cirka 3.300 kroner.
Halsnæs, Gribskov og Stevns vinder terræn
Det er ikke kun nær København, at boligmarkedet er glødende.
- Aktiviteten lidt uden for byerne er steget. Der er rigtig mange, der godt vil prøve at bo lidt længere ude og opleve naturen. Det er en ny tendens, fortæller Birgit Daetz.
Kommuner som Stevns og Gribskov gør sig bemærket, men Halsnæs tager toppen af kransekagen.
I Halsnæs Kommune er kvadratmeterprisen steget med 13,7 procent fra maj 2020 til september 2020.
Boligmarkedets overraskende udviklingen har dog bidraget til nyttig ny viden.
- Vi har lært, at boligmarkedet kan reagere ret hurtigt efter en krise. Det har vi ikke set før, siger Birgit Daetz.