I dag fejrer museet 20-års jubilæum.
På museet kan man blandt andet prøve, hvordan det var at gå i skole for mange år siden.
Walter Rothenberg på 90 år arbejder frivilligt på museet, hvor han spiller skolelærer. Det har han gjort, siden Børnenes Museum åbnede for 20 år siden.
Walter Rothenberg er en af museets 30 frivillige, som er med til at gøre det spændende at lære om historien.