Cyklisterne har talt: Her er det utrygt at cykle

Med små 4.000 indberetninger om utrygge og farlige steder i trafikken for cyklister har forbund kortlagt cyklisters ængsteligheder på vejene.

Smalle veje, dårlig skiltning, frygt for højresvingsulykker.

Det er væltet ind med opråb fra cyklister, der beretter om specifikke steder i trafikken, hvor de som følge af forholdene føler sig utrygge, når de bevæger sig på den tohjulede.

Via et interaktivt kort har Cyklistforbundet modtaget næsten 4.000 indberetninger fra cyklister, der har plottet utrygge steder i trafikken ind med en uddybende beskrivelse.

quote De mange indberetninger er skræmmende læsning. Folk er dybt bekymret for liv og førlighed. 

Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet

Med de mange plottede prikker på kortet, kan man spore tendenser og se et billede tegne sig af de mest angstprovokerende strækninger – både ultralokalt, men også på landsplan.

- De mange indberetninger er skræmmende læsning. Folk er dybt bekymret for liv og førlighed. Mange steder henvises der til tidligere ulykker, hvor cyklister er dræbt eller kommet til skade, siger Klaus Bondam, der er direktør i Cyklistforbundet.

Han understreger dog, at kortet ikke skal ses som en facitliste over trafiksikkerhed, men snarere som et inspirationskatalog til kommuner og stat over områder, der trænger til forbedring.

-  Som folkevalgt skal man altid tage meget alvorligt, hvad borgere siger, for der er som oftest noget om snakken, siger han.

Du kan se kortet og finde dit områdes indberettede strækninger herunder:

Indfaldsveje i København får hug

Nærstuderer man indberetningskortet, står det klart, at det især i byområderne, cyklisterne føler sig utrygge.

København er ikke overraskende det sted i landet, hvor flest cyklister har indberettet farlige forhold.

Især forholdene på de cykelbefærdede veje som Rantzausgade på Nørrebro, Nordre Frihavnsgade ved Trianglen på Østerbro, Gothersgade i Indre By og knudepunktet hvor Åboulevard, Gyldenløvesgade og Rosenørns Allé mødes har fået mange cyklister til tasterne.

”Jeg er meget nervøs for, at en parkeret bil pludselig åbner en dør, som kan vælte dig ned på vejen”, skriver en anden om Nordre Frihavnsgade, hvor cykler færdes på venstre side af parkerede biler.

En anden bruger konstaterer tørt om cykellyskurven over Åboulevard ved søerne:

”Uoverskuelig og dårlig designet.”

”Jeg har færdes her i lidt over 10 år. Jeg har set adskillige ulykker på denne strækning med cyklister, der bliver kørt ned i trafikken”, skriver en anden bruger om Rantzausgade.

- Rantzausgade er faktisk et meget godt eksempel, siger Klaus Bondam.

- Her har vi et stykke travl bygade, der slet ingen cykelsti har. Her kan man tydeligt se, hvad cykelsti – eller mangel på – gør for cyklisternes oplevelse af trafiktryghed.

Det påpeger cyklisterne i de 3.866 indberetninger

  • 43,6 procent: Manglende cykelsti
  • 25,9 procent: Utrygt kryds og sving
  • 8 procent: Dårligt udsyn
  • 6,4 procent: Manglende vedligeholdelse
  • 6,3 procent: Pres på cykelstien
  • 5,1 procent: Manglende belysning
  • 4,7 procent: Andet

 

Kilde: Cyklistforbundet

Flere ulykker med cyklister

Bevæbnet med kortet håber Cyklistforbundet at kunne råbe det nye Folketing op, så der sættes flere penge til side til forbedrede forhold for cyklister.

Det er der nemlig hårdt brug for, mener forbundets direktør, der blandt andet henviser til Vejdirektoratets seneste ulykkesstatistik.

I 2018 kom 16 procent flere cyklister alvorligt til skade, lettere til skade eller blev dræbt i trafikken sammenlignet med 2017.

- Det går den forkerte vej med trafiksikkerheden for cyklister. Mens det bliver mere og mere sikkert at være bilist, går det den anden vej for cyklister. Sådan har udviklingen været gennem flere år, og det kan vi som samfund simpelthen ikke være bekendt, siger Klaus Bondam.

Cykelstier skal fritages fra anlægsloft

Direktøren bruger derfor kortet som endnu en anledning til at opfordre de folkevalgte til at investere i flere og bedre cykelstier.

- Gode cykelforhold er en investering, der betaler sig i form af mere sundhed, mindre trængsel på vejene, bedre miljø og mere grøn transport til at imødegå klimaudfordringerne, siger Klaus Bondam.

Samtidig håber han, at kortet kan være en slags inspirationskatalog for kommunerne, når de til efteråret skal drøfte budgetter og anlægsprojektet for de kommende år – men også til regeringen, når de skal forhandle anlægsloftet med kommuner.

Hvad er anlægsloftet?

Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.

 

Anlægsloftet er bestemt i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

- Jeg kender jo også kommunernes økonomi godt nok til at vide, at hvis der ikke kommer et statsligt rygstød, så kommer der ikke til at ske noget.

- Så hvis vores nye regering mener det seriøst med 70 procent reducering af drivhusgasser i 2030, så skal alle muligheder bringes i spil. Så skal der investereres massivt i grøn transport. Og så kunne det være en god idé at se på, om klimaprojekter som skybrudssikring og cykelinfrastruktur skal fritages fra kommunernes anlægsloft, siger Klaus Bondam.

Her er cyklistforbundets anbefalinger til politikerne

  • Give kommunerne lettere adgang til at indføre 30 km/t-zoner på udvalgte strækninger med mange cyklister og fodgængere
  • Give 25.000 danskere tilskud til en elcykel
  • Give cykelpendlere en skattefordel i form at et særligt transportfradrag for at vælge cykel frem for bil
  • Oprette en national cykelpulje af anselig størrelse for at sikre flere og bedre cykelstier (2 kr. til cykelinfrastruktur for hver 100 kr., der går til bilinfrastruktur)

 

Kilde: Cyklistforbundets udspil Cykelland.nu


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik