Rekreativt naturområde eller potentiel byggegrund? Debatten blusser med jævne mellemrum op i hovedstadsområdet, når kommuner tage grønne arealer i brug for at følge med efterspørgslen på boliger.
Senest har TV 2 Lorry afdækket debatten om Vandgrunden i Vallensbæk – et område omkring en sø som et snævert flertal i kommunalbestyrelsen har valgt at sætte til salg for at få opført en række senior-egnede ejerboliger i to etager. Til stor frustration for flere naboer i området.
Andre eksempler er kampen imod byggeri på Amager Fælled i København og i Vestskoven i Albertslund. Det får Danmarks Naturfredningsforening til at slå alarm.
- Det er på mange måder de grønne områder, der står for, når kommunerne mangler byggegrunde. Det er som om, nogle af de grønne områder er bankbogen, man har liggende, og så finder man dem frem, når man har brug for ledige arealer at bygge på. Naturen og de grønne åndehuller er under pres i hele regionen, siger Nina Larsen Saarnak, der er leder af arbejdet med lokale sager i Danmarks Naturfredningsforening.
Naturen og de grønne åndehuller er under pres i hele regionen.
I Vallensbæk argumenterer borgmester, Henrik Rasmussen, for, at kommunens salg af grunden ned til søen blot vil øge naturværdien i området. Man geninvesterer nemlig pengene i at give en bækrande, der løber ned gennem kommunens nordlige del, et løft med bænke og legeredskaber. Samtidig er det nødvendigt for at skabe en bedre afledning af regnvand fra området.
- Der er sket rigtig meget med skybrudshændelser og klimaforandringer de senere år. Derfor er vi nødt til at blive ved med at udvikle på de her projekter og sørge for, vi leder endnu mere regnvand væk. Det kan vi kun i de områder her. Så hvis de skal fredes, har vi ingen muligheder for at gå ind og sikre os mod fremtidige hændelser. Derfor er det rigtig vigtigt for os, at vi udvikler de her områder, så borgerne både har nogle rekreative områder men også nogle tørre huse, siger Henrik Rasmussen, K.
Argumentet om at bygge på grønne områder for at klimasikrer vækker dog ikke gehør hos Danmarks Naturfredningsforening.
- Der er jo ingen direkte sammenhæng imellem, at fordi man klimasikrer, skal man også bygge boliger. De to ting er jo helt forskellige, siger Nina Larsen Saarnak.
Men at sælge en byggegrund kan jo være med til at sikre økonomien til klimasikring?
- Jo, det er helt sikkert rigtigt. Men så skal vi i stedet se på, hvad vi har af gamle erhvervsområder, der kan omdannes, og som kan bruges til bygninger og boliger. Det er der også mange kommuner, der er gode til. Det er bare dyrere, end hvis man skal ud på et grønt område, hvor der ikke er bygget. Så derfor er det tit naturen, der står først for, lyder det fra lederen af lokale sager ved Danmarks Naturfredningsforening.
Kritik af salg før lokalplan
Fra egne rækker i kommunalbestyrelsen i Vallensbæk er der også kritik af det konservative flertals beslutning om at tillade byggeri på Vandgrunden.
Mens socialdemokraterne alene stemte imod projektet, fordi der ikke var tale om almennyttige seniorboliger, så har Dansk Folkeparti hele vejen stemt imod alle former for byggeri ved søen.
- Det her er jo et rigtig smukt rekreativt område. Et af de få, hvis ikke det eneste, vi har tilbage i Vallensbæk Nordmark. Vi synes ikke, der er nogen grund til at lægge boliger her også, siger Kenneth Kristensen Berth, DF.
Men skal man ikke også som politiker i Vallensbæk tænke på behovet for seniorboliger og at styrke kommunens økonomi med nye tilflyttere?
- Jo, men der skal også være plads til dem, der bor i Vallensbæk Kommune i forvejen. Og når man sammenlagt har 1.000 nye etageboliger i støbeskeen i en kommune med 16.000 indbyggere, så er det altså også et klart signal om, at man bare ønsker flere borgere for de flere borgeres skyld. Det er jeg imod, for det ødelægger faktisk både Vallensbæks natur og kultur, lyder det fra Dansk Folkepartis kommunalbestyrelsesmedlem.
Især kritiserer partiet, at grunden sælges, inden der er vedtaget en færdig lokalplan. De frygter, at en kommende ejer vil få alt for stor indflydelse på, hvad der kan bygges på det grønne område.
- Problemet er jo, at man sådan set sælger en grund, uden at hverken borgere eller andre interessenter ved, hvad man risikerer at få ud af det.
Jeg lover dig, der er mange, der har lokket en borgmester i Vallensbæk gennem tiden med en stor check. Men vi er rigtig dygtige til at sige nej.
- I samme øjeblik man vælger at sælge en grund, uden at der er en lokalplan, giver man også rigtig mange muskler til den kommende grundejer til at kunne præge lokalplanen i en retning, som kommunen måske ønsker i mindre grad, frygter Kenneth Kristensen Berth.
Borgmester Henrik Rasmussen mener dog, der kan komme masser af spændende idéer ud af ikke at lægge sig fast på en lokalplan på forhånd.
- Det er fordi, vi netop vil have en mulighed for at kunne forhandle og kigge på de enkelte projekter, hvilke vi ser muligheder i. Hvilke projekter vi mener fremmer området.
Men hvis først der står nogle og lokker med en stor check og siger, at så skal lokalplanen også se sådan ud...?
- Jeg lover dig, der er mange, der har lokket en borgmester i Vallensbæk gennem tiden med en stor check. Men vi er rigtig dygtige til at sige nej. For det her handler ikke om en stor check men om udviklingen af Vallensbæk.
- Derfor vender vi projektet om, så når der kommer en køber, kan deres kreative arkitekter være med til at se, hvad der ligger af værdier i området, så vi i fællesskab sammen med beboerne i området kan udvikle sådan et fedt areal, som det her er, siger Henrik Rasmussen, der påpeger, at Vallensbæk Kommune udgøres af 46 procent grønne områder.
Vigtigt med respekt om Fingerplanen
Hos Danmarks Naturfredningsforening håber man, at den evaluering der i løbet af sommeren skal laves af den seneste planlov fra 2017, vil føre til en opstramning af reglerne for byggeri i grønne områder.
- Det er jo sådan, at man har de grønne områder, man beslutter sig for at have. Når borgmestrene presser på for at lempe reglerne for mere byggeri, og man vælger at efterleve det, forventer vi også, der vil blive bygget mere, siger Nina Larsen Saarnak.
Det er jo sådan, at man har de grønne områder, man beslutter sig for at have.
Den såkaldte Fingerplanen, der udstikker retningslinjerne for udviklingen i hele hovedstadsområdet, er det vigtigt, at der er respekt omkring, så der også fremover gøres plads til naturen i vores del af landet, hvor der ellers er enorm efterspørgsel på boliger, mener Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er altså ikke meningen, at de enkelte kommuner hele tiden skal konkurrere med hinanden om at have flest boliger eller de bedste erhvervsområder til rådighed. Det er meningen, vi skal afveje vores interesser på tværs af regionen og finde ud af, hvor de her ting skal ligge. Det duer ikke, at kommunerne bare handler hver især.
- Vi skal have en fælles forståelse i hovedstadsregionen for, at alle skal have adgang til grønne områder. Det er ikke nok at sige, vi har grønne områder et andet sted. Vi har alle sammen brug for at kunne komme ud og have adgang til nogle grønne områder. Også der hvor vi bor, fastslår Nina Larsen Saarnak.
Både Danmarks Naturfredningsforening, men også kommunerne, kan komme med inputs til evalueringen af planloven.
