- Kommunens administration har i det første halvår af 2009
udsendt 13 regninger i sager, hvor der er efterladt affald ved
for eksempel indkøbscentrene, siger formanden for Fredensborg
Kommunes Miljø- og Teknikudvalg, Ole Andersen (SF). Han mener
ikke, det bliver svært at finde frem til de affaldssyndere, der
for eksempel smider store affaldssække ud på villaveje.
- Det er
som regel let for kommunen at afsløre synderen. Der er næsten
altid et eller andet i sækkene, som kan afsløre dem, siger Ole
Andersen. I Helsingør Kommune har man også oplevet problemer med
folk, der smider affald ud i naturen.Her har man gennem
kampagner forsøgt at ændre folks adfærd, men dette har vist sig
ikke at være tilstrækkeligt.
- Vi har det som et evigt problem,
der er i stigning, siger affaldsplanlægger i Helsingør Kommune,
Lotte Rahbeck. Hun fortæller, at Helsingør Kommune har en nul
tolerance og politianmelder de borgere, der ulovligt smider
deres affald.- Men de er svære at identificere, siger Lotte
Rahbeck.