Blandt de få deltagere ved generalforsamlingen
var en af TV Køges tidligere medarbejdere, Nils Gisli, som
mener, at bestyrelsen for TV Køge har kastet håndklædet i ringen
for tidligt.
- Jeg mener, at der findes mange andre muligheder
for at drive TV Køge videre, og dem må vi undersøge, siger
han.På generalforsamlingen i aftes var der ikke flertal for TV
Køge-bestyrelsens forslag om at lukke tv-stationen, og formand
René Jespersen er åben for at lytte til konkrete forslag til
alternativer.
Bestyrelsen for TV Køge mener ikke, at der efter
salget af Køge Byfællesantenne til YouSee er økonomisk basis for
at drive TV Køge videre. Derfor er medarbejderne blevet opsagt,
og den sidste udsendelse er fortsat planlagt til at finde sted
den 31. januar.På grund af den uafklarede situation efter
aftenens generalforsamling ventes der at blive indkaldt til en
ny generalforsamling den 26. november.