39,5 kilometer på 46 minutter og 8 sekunder.
Sådan lød Martin Toft Madsens vindertid, da han i dag for andet år i træk blev kåret som dansk mester i enkeltstart på landevej.
Den 32-årige cykelrytter satte ligesom sidste år samtlige konkurrenter til vægs, da han var hurtigst på en rute over 39,5 kilometer omkring Grindsted.
- Det er dejligt. Det er næsten lige så godt som sidste år. Men sidste år var det mere en overraskelse. I år er det mere en lettelse, så det er dejligt, siger Christian Andreasen, der er sportsdirektør i BHS-Almeborg Bornholm, hvor Martin Toft Madsen til dagligt kører.
Det er næsten lige så godt som sidste år. Men sidste år var det mere en overraskelse. I år er det mere en lettelse, så det er dejligt.
Martin Toft Madsen tog sejren foran Mikkel Bjerg og Kasper Asgreen, som kom ind på de to andre podie-placeringer.
Derudover slog Martin Toft Madsen flere kendte navne som bl.a. OL-guldvinderen Lasse Norman Hansen og Tour de France deltagerne Christopher Juul Jensen, der kom ind som hhv. nummer 6 og 9.
Hos kvinderne blev Cecilie Uttrup Ludwig ligesom Martin Toft Madsen for andet år i træk kåret som dansk mester.
Du kan møde Cecilie Uttrup Ludwig i vores programserie "Viljen til Sejr" her.
Til daglig kører hun for det tyske hold Cervélo Bigla Pro Cycling, og sidste år blev hun kåret som nummer 20 til verdensmesterskaberne i enkeltstart Qater.