Julia Sofia har på det her tidspunkt været en offentlig person i fem år, men aldrig talt om sin seksualitet. Og skal da også lige tage tilløb til at springe ud for åben skræm, fordi den del af hendes liv måske var det sidste, hun havde helt for sig selv og følte var mere privat end alt andet.
Hvorfor skal man overhoved ’springe ud’?
Ahmad Mahmoud undrer sig over, at LGBT+ personer overhoved skal ’springe ud’ – i stedet for at man bare lige så stille at kunne ’være’.
Ask Ulrich Petersen, som er forperson for LGBT Danmark, er enig, men erkender, at man ikke kan forlange, at folk generelt har styr pĂĄ hele spektret indenfor LGBT+.
Han mener, det vil hjælpe alle, hvis vi som bred befolkning eksponeres mere for det, der stikker ud fra normen. Der er miljøer, hvor børn vokser op uden nogen sinde at møde bare en homoseksuel, og kun kender udtrykket ’bøsse’ som et skældsord.
Hvis børn fx. allerede i folkeskolen fik mulighed for at lære om og møde andre slags køn og seksualiteter end den heteroseksuelle og det medfødte køn, og hvis man lod flere typer mennesker få roller i film, reklamer og litteratur, ville det måske ikke være så nødvendigt en dag at springe ud og italesætte, at nu er jeg ’sådan en’.