Oversigt

Seneste nyt

Kim Valentin bytter med Linea Søgaard-Lidell i EU

Mens Kim Valentin ikke opnåede valg til Folketinget, får han i stedet et sæde i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Det bekræfter Venstres pressetjeneste over for Ritzau.

Det skyldes, at partifællen Linea Søgaard-Lidell blev valgt til Folketinget tirsdag i Københavns Storkreds. Hun blev valgt til Europa-Parlamentet i 2019. 

Kim Valentin var andensuppleant.

Han sad indtil tirsdag i Folketinget, hvor han har været EU-ordfører og Europaordfører. Men han opnåede ikke genvalg i Københavns Omegns Storkreds.