OPDATERING 20.04
Alle S-tog kører igen efter planen.
OPDATERING 16.20
S-tog er nu igen begyndt at køre i Banedanmarks nye signalsystem. DSB kører dog med færre S-tog og supplerer stadig med togbusser.
DSB oplyser, at de ikke kommer til at køre, som de plejer, frem til klokken 20.
S-tog mellem Svanemøllen/Ryparken og Klampenborg/Holte/Hillerød holder stille mandag eftermiddag.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
"Banedanmark arbejder på højtryk for at løse fejlen, men da vi ikke hvornår fejlen er udbedret, er vi i gang med at bestille togbusser. Vi kommer til at køre med store forsinkelser og ændringer i trafikken," skriver DSB.
DSB oplyser desuden, at Rejseplanen og Dinstation.dk ikke giver korrekt info i øjeblikket.
Sådan kommer DSB til at køre med S-togene:
- Linje A kører med færre S-tog mellem Hillerød og Hundige.
- Linje B kører i øjeblikket med mindre forsinkelser.
- Linje Bx er desværre aflyst.
- Linje C kører med færre S-tog mellem Klampenborg og Ballerup.
- Linje E kører med færre S-tog mellem Holte og Køge.
- Linje F kører med færre S-tog
- Linje H kører normalt, men med enkelte forsinkelser.
Kilde: DSB
Togbusser på vej
DSB har bestilt togbusser til at køre på de ramte strækninger, men det vides endnu ikke, hvornår de er fremme. DSB opdaterer, når de ved mere.