Det meddeler Nordsjællands Politi, der i en periode har modtaget flere anmeldelser om tricktyverier end normalt.
Politiet mener, at der er tale om få, men meget effektive gerningsmænd- og kvinder.
Tricktyverierne er oftest rettet mod ældre borgere og politiet beder nu om hjælp til at fange tyveknægtene.
Det kan man gøre ved at ringe til politiet på 114 - eller 112, hvis man bliver udsat for forsøg på tricktyveri.
Man bør også kontakte politiet, hvis man ser noget, der virker mistænkeligt, lyder det fra Nordsjællands Politi.