Oversigt

Seneste nyt

'Maude' og 'Boldt' sender hilsner til Lise Nørgaard

Skuespilleren Malene Schwartz, der spillede rollen som Maude Varnæs i tv-succesen "Matador" skriver til Ritzau om Lise Nørgaard, der døde søndag:

- Lise var en nær ven af mig og min mand Paul Hammerich. Hun og jeg korresponderede ofte, og jeg har mange gange haft den store glæde at spise frokost med hende på forskellige restauranter, sidst på Café Victor.

- Lise blev aldrig gammel i sit sind. Derfor var hun altid en glæde og fornøjelse at være sammen med. Jeg vil savne hende.

Også Per Pallesen, der spillede tjener Boldt i "Matador", har også sat ord på Lise Nørgaard, som han beskriver som en "højt begavet og meget social kvinde" til TV 2 Nord.

– Hun var still going strong.

– Klokken halv tolv, hvor vi andre var ved at segne af træthed, bad Lise om sort kaffe og var ikke til at banke hjem, siger Per Pallesen til TV 2 Nord.