Siden starten af maj har kloakvand i åer, søer og havet trukket overskrifter i medier over hele landet.
Nu viser nye data, hvor meget urenset spildevand, der er havnet i naturen i 2019.
Se, hvor meget urenset spildevand, der er udledt fra din kommune længere nede i artiklen.
De dugfriske data fra Miljøstyrelsens PULS (PunktUdLedningsSystem, red.) har TV 2 Lorry fået aktindsigt i, og her står det klart, at der fortsat udledes store mængder kloakvand til både Øresund, åer og søer.
PULS er den database, Hvor kommunerne og deres spildevandsselskaber selv indberetter, hvor meget urenset spildevand, de udleder i vandområder.
Oftest efter såkaldte overløbshændelser, hvor kloaknettet ikke har haft kapacitet nok til at håndtere vandet fra større regnskyl, og hvor en blanding af toilet- og regnvand derfor bliver sendt direkte ud i have, søer og åer.
Mere spildevand i naturen i 2019
Overordnet viser tallene, at der blev udledt langt mere spildevand til naturen i 2019 end i 2018.
Her er forklaringen, at Danmark i 2018 oplevede en ekstraordinær tørke, hvor kloaknettet i store dele af sommerperioden ikke blev overbelastet.
2019 var til gengæld et vådt år, hvor man på landsplan tangerede rekorden fra 1999 med hele 905 millimeter regn.
Også 2017 var et usædvanligt vådt år med hele 849 millimeter regn i gennemsnit – og derfor giver det mening at se på data fra den treårige periode for at se, hvor meget spildevand, kommunerne har udledt – og om de har forbedret sig og udleder mindre kvælstof og fosfor til vores have, søer og åer gennem de seneste år.
I tabellen herunder kan du se, hvor meget spildevand, der er blevet udledt fra din kommune gennem de seneste tre år.
Hvor er min kommune?
Den opmærksomme læser vil måske notere sig, at nogle kommuner slet ikke figurerer i tabellen. Det skyldes, at ikke alle kommuner har de såkaldte punktudlednings-steder, hvor overløbene registreres.
I stedet bliver spildevandet ledt ud af kommunegrænsen til nabokommunen, hvor der er et udledningssted – og i nogle tilfælde endda endnu længere på tværs af flere kommunegrænser.
Frederiksberg Kommune figurerer eksempelvis ikke i Miljøstyrelsens PULS-data. Kommunens kloaknet hænger – ikke underligt – sammen med det københavnske kloaknet, og da Frederiksberg Kommune ikke har udløb inden for kommunegrænsen, bliver spildevandet registreret i København, når det løber i havnen, Øresund, søer eller Harrestrup Å.
Separatkloakerede kommuner har ingen overløb
En anden årsag kan være separatkloakering, hvor regnvandet ikke blandes med spildevand fra toiletter, bad og husholdning. Det er for eksempel tilfældet i Albertslund Kommune, som er helt separatkloakeret.
Ved større regnskyl, skybrud eller lignende bliver kloaknettet altså ikke overbebyrdet – og dermed sker der ingen overløb, hvor regnvandet blandes med urenset spildevand.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at pointere, at der nogen usikkerhed ved de data, som Miljøstyrelsen ligger inde med. Det skyldes hovedsageligt, det er kommunerne og spildevandsselskaberne selv, som skal indberette, hvor meget urenset spildevand, de udleder.
Derfor er alle kommuner ikke nødvendigvis sammenlignelige.
