Den mangel på kvalificeret arbejdskraft og stigende priser, der er opstået på baggrund af coronakrise, krig i Ukraine og generelle udfordringer med forsyninger betyder nu, at budgettet bag milliardprojektet Hovedstadens Letbane skrider.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Hovedstadens Letbane vurderer, at det ikke er sandsynligt, at byggeriet kan færdiggøres med det nuværende anlægsbudget, der er på 8,2 milliarder.
Det er ellers kun lidt mere end syv måneder siden, at Hovedstadens Letbane i et svar til TV 2 Lorry slog fast, at budgettet ikke ville skride.
"Vi forventer fortsat at åbne Hovedstadens Letbane til tiden og prisen," skrev Hovedstadens Letbane i et svar til TV 2 Lorry.
Størstedelen af anlægsarbejdet er afsluttet, og nu venter arbejdet med skinner og tog. Hovedstadens Letbane har benyttet det såkaldte faseskift til at vurdere, hvordan "blandt andet de tidligere forsinkelser af ledningsomlægninger og anlægsarbejder" vil påvirke den sidste del af projektet.
Det oplyser Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane.
- Der er mange faktorer, som påvirker projektets risici, bl.a. de uventede globale faktorer med covid og krigen i Ukraine, der har gjort det ekstremt udfordrende for os at sikre fremdriften og økonomien på projektet. På baggrund af den ændrede risikoprofil vurderer vi derfor nu, at det ikke er sandsynligt, at Letbanen kan færdiggøres med det nuværende budget, siger Erik Skotting i pressemeddelelsen.
Hovedstadens Letbane oplyser, at man først kan vurdere, hvor meget det samlede budget vil stige, når økonomien er blevet gennemgået nærmere.
"Opskrivningen af niveauet for risici svarer til en forøgelse på 10-15 procent af det samlede anlægsbudget. Denne eventuelle forøgelse af anlægsbudgettet vil skulle finansieres af Letbanens ejere," lyder det i pressemeddelelsen.
Hvis budgettet bliver forøget med 10 procent svarer det til i omegnen af 820 millioner kroner. Hvis der er tale om 15 procent svarer det til 1,2 milliarder kroner.
11 kommuner og Region Hovedstaden står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.
Der er dog stor forskel på størrelsen af ejerandelene. Lyngby-Taarbæk Kommune ejer 12,52 procent, og her er borgmester Sofia Osmani (K) kendt for at være en indædt modstander af projektet. Hun stemte således imod projektet, da det skulle godkendes i kommunalbestyrelsen.
Hun vil kun kommentere nyheden om budgetoverskridelsen kortfattet, da hun afventer en redegørelse på et møde tirsdag aften.
- Det er dybt bekymrende, siger Sofia Osmani til TV 2 Lorry.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Ejerandele
Region Hovedstaden 43%
Lyngby-Taarbæk Kommune 12,52%
Gladsaxe Kommune 12,60%
Herlev Kommune 6,71%
Rødovre Kommune 2,01%
Glostrup Kommune 7,18%
Albertslund Kommune 3,23%
Brøndby Kommune 4,18%
Høje-Taastrup Kommune 0,88%
Hvidovre Kommune 0,92%
Vallensbæk Kommune 3,15%
Ishøj Kommune 3,62%
Kilde: Hovedstadens Letbane
Erkender fejl
Hovedstadens Letbane erkender også, at have begået fejl i forbindelse med projektet.
- Når vi sammen med vores entreprenører kigger tilbage på opstarten og vores indledende prioriteringer, kan vi i dag se, at vi nok har undervurderet konsekvenserne af kompleksiteten i projektet. På papiret kan det måske se enkelt ud, men i realiteten må vi erkende, at vi ikke havde erfaring med at skulle anlægge letbane, samtidig med at der skulle flyttes bl.a. vand-, gas- og elledninger i et så massivt omfang.
- Antallet af ledningsejere, vejmyndigheder og entreprenører har gjort processerne mere komplekse end forventet, særligt med de globale udfordringer vi har stået med. Det har ikke været enkelt, og det er en læring, som vi vil gøre meget brug af i de afsluttende faser, siger Erik Skotting.
Fakta om Letbanen
Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj og går igennem otte kommuner med 29 stationer undervejs.
Der bliver omstigning til S-tog på seks stationer: Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj.
Letbanen kører hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden.
11 kommuner og Region Hovedstaden står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.
Den største letbanestation bliver Glostrup med over 6.000 passagerer på et hverdagsdøgn. Herefter følger Lyngby, Herlev, Buddinge, Lyngby Centrum og Herlev Bymidte.
Letbanen får en forventet tophastighed på 70 km/t. Gennemsnitshastigheden vil være på ca. 30 km/t, inkl. stop ved stationer.
13-14 mio. passagerer ventes at bruge letbanen årligt – og ca. 4.000 daglige personture forventes at flytte fra bilerne og over i letbanen, når den åbner.
Hver passager forventes at rejse gennemsnitligt 5,5 km på en tur med letbanen.
Der kan være ca. 260 mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser.
Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter ligger i Glostrup, hvor der er etableret spor og værkstedshal til drift og vedligehold af 29 togsæt, arbejdskøretøjer samt faciliteter til ca. 250 medarbejdere.
Kilde: Hovedstaden Letbane
Fakta om Letbanens økonomi
Letbanens økonomi er tilrettelagt som en samlet økonomi, der inkluderer både udgifter til anlægsomkostninger (anlæg af banen), driftsrelaterede anlægsomkostninger (f.eks. køb af tog, kørestrømsmaster osv.), reinvesteringer, driftsomkostninger og passagerindtægter.
Anlægsbudgettet er på 8,2 mia. kr.
Banens ejere betaler årligt et fast beløb til Hovedstadens Letbane med henblik på, at selskabets samlede gæld for betaling af anlægget skal være tilbagebetalt i 2059.
Driftsøkonomien indgår som en del af det samlede langtidsbudget, som kan findes i selskabets årsrapporter på hjemmesiden.
Forud for idriftsættelse udarbejdes en opdateret passagerprognose og et opdateret driftsbudget.
Kilde: Hovedstaden Letbane