Med efterårets komme begynder træernes blade snart at skifte farve. Og bladene kan eksempelvis bruges til at lave sit eget terrarie, hvor der blandt andet kan bo bænkebidere, skarnbasser og skolopendre.
Ifølge Jakob Bredsdorff Fredriksen, der er biolog i WWF Verdensnaturfonden, kan man let lave sit eget terrarie - eksempelvis at medbringe en gennemsigtig plastikkasse, når man skal en tur i skoven.
Herfra er det bare at samle sammen.
- Vi skal have lidt bundmateriale, som dyrene kan kravle rundt på. Men der skal helst ikke være alt for meget, så man også kan finde dyrene, siger Jakob Bredsdorff Fredriksen.
Når bunden af kassen er fyldt med en tilpas mængde jord, mos, blade og grene, kan den første beboer - i dag en rovbille - flytte ind. Og den har en noget interessant forsvarsmekanisme.
- Når man forstyrrer den, vipper den op med baghalen, og det er fordi, den har nogle duftkirtler omme i halen. På den måde, kan den skræmme dyr, der vil spise den, væk.
Rovbillen er dog ikke farlig for mennesker.
Hvis man gerne vil beholde sit terrarie i flere dage, er det godt at fugte bunden med en lille kop vand eller en forstøver - dog ikke så meget at bunden oversvømmes.
De mest almindelige terrarie-egnede dyr fra skovbunden
Bænkebiddere:
Man er næsten sikre på at finde bænkebiddere, og de er sjove og nemme at fange. Det er små krebsdyr, som lever i skovbunden. De optager ilt ved hjælp af gæller, og sætter pris på et fugtigt terrariemiljø med mørke gemmesteder. De spiser halvnedbrudte plantedele og spiller derfor en vigtig rolle i at nedbryde organisk materiale til uorganiske forbindelser, som planterne kan optage.
Skarnbasser:
Hedder egentlig en skovskarnbasse. En seksbenet bille der kan blive op til to centimeter lang og har et blåt metallisk skær. Den hører ikke til blandt skovens hurtigste, men blandt de stærkeste, hvilket man også vil kunne mærke, hvis man holder den i hånden. Her vil den nemlig forsøge at grave sig ned mellem fingrene med de ben, den normalt bruger til at grave i jorden. Skovskarnbassen lever af at presse saft ud af dyrelort, men kan dog også vælge at indtage saft fra træer og rådne svampe. Med sin suttemund kan den hverken bide eller stikke og er derfor ikke farlig.
Løbebiller:
Dækker over en lang række meget aktive biller, som derfor også vil være sjove at have i et terrarie. De største kan blive op mod fire centimeter lange. Løbebiller er ikke farlige, men hvis den føler sig truet, kan den finde på at kaste en ildelugtende væske op som formentlig skal gøre den mindre attraktiv for rovdyr.
Skolopendre:
Skolopendre er leddyr som er lange og flade med 18 led og 15 ben. Man skal være lidt vaks for at fange dem, da de ofte vil søge i skjul hurtigt efter de opdages. Skolopendre er rovdyr og jager om natten, hvor de spiser orme, laver og andre små dyr. Den fanger de små dyr ved at lamme dem med giftkroge, der sidder under dens hoved. De kan dog ikke bide gennem menneskets hud. Fun fact: Skolependre kan gå både forlæns og baglæns.
Og hvis man følger de gode råd, er der ifølge biologen ikke så meget, der kan gå galt.
- Hele hemmeligheden er jo i virkeligheden bare at komme ud i skoven sammen med sine børn og få samlet sammen, siger han og uddyber:
- Og man kan lave det, lige som man har lyst til. Man skal selvfølgelig bare huske at slippe dyrene ud igen der, hvor man har fundet dem, siger han til TV 2 Lorry.
De små gevækster på bladene
En anden ting, man hyppigt finder i skovbunden, er blade med små gevækster på. Det kan umiddelbart ligne, at der er tale om en træsygdom ved første øjekast, men Jakob Bredsdorff Fredriksen fortæller, at der i virkeligheden er tale om noget helt andet og faktisk rigtig smart.
- Det er galhvepse, der lægger deres æg på bladene, og så udskiller larverne nogle enzymer, som får bladet til at bygge en lille skal rundt om, siger han og fortsætter:
- Det er jo supersmart, for så har den både mad indeni i form af næringsrigt væv og så en lille beskyttende skal rundt om.
Der findes dog også andre galler såsom kartoffelgaller eller galmyg.
Lav din egen fjerpen
En anden ting, man hyppigt finder i skoven, er fjer fra forskellige fugle.
Med en hobbykniv og en smule blæk kan man hurtigt lave sin egen fjerpen ved blot af lave et skråt snit i fjeren.
Ifølge Jakob Bredsdorff Fredriksen gemmer der sig dog også mere underholdning i at finde fjer. Ved at kigge på dem kan man nemlig afgøre, hvilken funktion fjeren har haft.
I videoen herunder kan du se biologen forklare, hvordan fjer virker, og hvordan man kan se hvor på fuglen, en fjer har siddet.
