Pædagoger kritiserer kommuner: Får penge til bedre børnepasning – men sparer alligevel

Det vakte stor glæde blandt pædagoger og forældre, da et flertal i Folketinget i slutningen af 2019 blev enige om at indføre minimumsnormeringer fra 2025.

Maksimalt tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne er ambitionen.

Den skal føres ud i livet ved gradvist at øge kommunernes økonomiske tilskud fra staten, så der løbende kan ansættes flere pædagoger, inden minimumsnormeringerne om fem år gøres til et lovkrav.

Men stik imod de landspolitiske ambitioner vælger flere kommuner i vores område – på trods af den økonomiske håndsrækning – alligevel at spare på daginstitutionerne på næste års budgetter, som der netop i disse uger indgås aftaler om i kommunalbestyrelserne rundt omkring.

- Det er bekymrende. Både for forældrene, som har kæmpet en stor kamp, og for børnene, at de nu må vente alt for længe på at få minimumsnormeringer, lyder kritikken fra Bertha Langhoff Hansen, formand for BUPL Midtsjælland.

Ifølge en opgørelse fra pædagogernes fagforbund skæres der på budgetterne i både Roskilde, Tårnby, Glostrup, Hvidovre og Allerød.

Hvidovre Kommune oplyser dog til TV 2 Lorry, at der ikke er planlagt nogen besparelser på daginstitutionsområdet i budgettet for 2021. Det er dog medregnet de 5,4 millioner kroner, som kommunen har fået af staten til at styrke normeringerne.

Når BUPL fastholder kommunen som "rød" i deres opgørelse, skyldes det ifølge fagforbundet, at kommunalbestyrelsen i marts besluttede at udmønte en rammebesparelse på 2,57 millioner på børnehaveområdet. Altså efter at en aftale om det seneste budget for 2020 var indgået.

I yderligere seks kommuner har forvaltningerne lagt op til besparelser. Men her er de politiske budgetforhandlinger, med deadline 15. oktober, ikke afsluttet ved redaktionens slutning.

- Jeg synes vitterligt ikke, det er okay, når vi nu har fået en lov, der skal sikre minimumsnormeringer, at kommunerne kan tage med den ene hånd og med den anden lave besparelser. Derfor er det af afgørende betydning for mig, at regeringen og dens forligspartier sikrer, at de her penge bliver brugt til minimumsnormeringer, siger Bertha Langhoff Hansen til TV 2 Lorry.

Flere hundrede millioner i tilskud

I Roskilde Kommune sparer man 5,24 millioner kroner på daginstitutionernes drift. Ifølge borgmester Tomas Breddam (S) er det ud fra et princip i den brede politiske budgetaftale om, at man fordeler de nødvendige besparelser på halvanden procent på kommunens serviceudgifter ligeligt over alle områder.

- Når vi er i et år, hvor vi skal bremse op økonomisk, kan vi jo ikke undlade også at spare på børnene. Det ville virke uretfærdigt. For der er alle mulige andre opgaver i denne her kommune, som vi også skal prioritere, lyder det fra borgmesteren.

Roskilde Kommune fik ellers et tilskud på godt syv millioner til forbedring af normeringerne af den samlede statslige pulje, der i 2020 løb op i 500 millioner. En pulje der vil vokse stødt år for år frem mod 2025 til i alt 1,6 milliarder kroner.

I det nye budget afsætter Roskilde Kommune dog også 37 millioner til at opføre en ny institution samt yderligere midler til at udbygge andre, fordi børnetallene ventes at stige i de kommende år. Men regeringens tilskud til normeringer skal ikke kanaliseres over i andre investeringer, mener BUPL.

- Det er fint, at man skal få budgettet til at balancere. Men det her er jo ekstra penge, der kommer i den økonomi, man i forvejen har, og derfor er det utrolig afgørende, at de bliver målrettet til flere pædagoger, som intentionerne fra regeringens side er, siger lokalforeningsformand Bertha Langhoff Hansen.

Tomas Breddam fastholder dog, at tilskuddet fra Christiansborg vil få betydning for normeringerne i Roskilde Kommune, selvom der spares.

- De syv millioner kommer jo ud og afværger netop, at normeringerne ikke bliver så meget ringere, som de ville være blevet, hvis vi havde lavet budgettet, uden vi havde fået de penge.

Også forbedringer flere steder

På Christiansborg er forhandlingerne netop gået i gang om, hvordan kravet til minimumsnormeringer i 2025 helt konkret skal udmøntes.

Fra SF's side ønsker man baggrund af denne sag, at Børne- og Undervisningsministeriet laver en tættere opfølgning på, om kommunernes økonomiske tilskud rent faktisk også udmøntes i bedre normeringer.

- Vi kommer til at bede kommunerne om at redegøre for, at de langsomt men sikkert ansætter flere pædagoger frem mod 2025, så der er bedre tid til børnene, og at man ikke bare sparer på børneområdet. For så kan man ikke nå i mål, siger SF’s børneordfører, Jacob Mark.

De nye kommunale budgetter giver dog ikke udelukkende anledning til panderynker hos BUPL.

Specifikt oplever fagforbundet forbedringer med de nye budgetter i både København, Frederiksberg, Gladsaxe, Rødovre, Egedal, Fredensborg, Hillerød, Hørsholm, Køge og Helsingør.

Netop i Helsingør har byrådet for nylig vedtaget, at man allerede fra næste år vil leve op til regeringens kommende krav om minimumsnormeringer.

Noget der kan mærkes i blandt andet Børnehuset Snekkersten, hvor man har fået et løft fra fem til otte uddannede pædagoger, fortæller institutionsleder Jette Alsgaard.

- Det betyder, man kan sætte sig ned og have flere stille og rolige dialoger med børnene, og der er færre konflikter imellem dem. Det er for pædagogerne også meget nemmere at overskue børnene og vide, hvad de har brug for af hjælp fagligt og socialt.

Minimumsnormeringerne i Helsingør Kommune sikres med yderligere 3,4 millioner på budgettet til næste år. Penge byrådet finder ved – modsat Roskilde Kommune – at hæve skatten. Men ifølge borgmester Benedikte Kiær (K) ser man det som en god investering.

- Vi har en tro på, at hvis børnene får en god start i daginstitutionerne, de kan dansk godt når de begynder i skolen og kan modtage læring, så får de også en langt bedre skolestart. Det vil være til gavn og glæde for det enkelte barn, og det vil helt klart også være godt for kommunen. Både når det gælder økonomi men også for at sikre, at vi har nogle borgere, som når de drømme, de har.

Kommunerne kan få travlt

I Roskilde er de aktuelle normeringer på 3,3 børn pr. voksen i vuggestuen og 6,8 børn pr. voksen i børnehaven.

Men selvom man næste år ikke kommer nærmere målet med besparelserne, der svarer til omkring 70.000 kroner pr. institution, er borgmester Tomas Breddam ikke i tvivl om, at man nok skal nå minimumsnormeringer senest i 2025.

- Det bliver ikke et problem for os. Heldigvis har vi en normering, der er bedre end landsgennemsnittet.

Men i år kunne du jo ikke bringe tingene i den rigtige retning. Der står du med en svær økonomi, og næste år står du måske igen med en svær økonomi. Hvornår skal der afsættes flere penge til børnene, for at I kan nå målet i 2025?

- Noget af det jeg synes, der er rigtig godt ved ordningen om minimumsnormeringer er, at regeringen har besluttet sig for at sende penge med ud, og derfor har vi muligheden for at indføre det i kommunerne. Men det nytter jo ikke noget, at man kun fokuserer på børneområdet. Vi er nødt til at sikre, at hele kommunens økonomi er sund, siger Roskilde-borgmesteren.

Men hellere skrue op for normeringerne i dag end i morgen, lyder det fra BUPL. For flere kommuner kan få travlt med at få de mange nye pædagoger på plads, inden det bliver et krav.

- Med den økonomi, som jeg kan se at mange kommuner har i dag, er det altså nu, man skal starte, så det ikke kommer som en stor økonomisk udgift i 2025 at opnå minimumsnormeringer, som jo kun er en bund, lyder vurderingen fra Bertha Langhoff Hansen.

Aftalen om lovsikrede minimumsnormeringer er indgået mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Opdateret 1. oktober med reaktion fra Hvidovre Kommune.