Der er massiv mangel på pædagoger landet over, og situationen risikerer nu at blive endnu værre.
Sådan lyder det fra Pædagogernes Fagforening, BUBL, efter Kommunernes Landsforening har meddelt, at det er ulovligt, når kommunerne udbetaler løn til meritstuderende på pædagoguddannelsen.
Derfor vil det i fremtiden være slut med løn til pædagoger, der læser videre som meritstuderende.
I stedet vil fremtidige studerende modtage statens voksenuddannelsesstøtte det første år på uddannelsen.
Satsen er i 2023 på 2.733 kroner om ugen, hvilket er noget lavere end den løn, man ellers ville have fået.
Jeg var ret frustreret. Og jeg var faktisk også ked af det over, at min drøm måske ikke bliver til noget
Camilla Hjort er en af dem, som kommer til at mærke konsekvensen af ændringen.
I midten af december modtog hun nemlig afslag på at tage merituddannelsen med løn, som hun ellers havde håbet på og planlagt.
- Jeg var ret frustreret. Og jeg var faktisk også ked af det over, at min drøm måske ikke bliver til noget, siger Camilla Hjort til TV 2 Lorry.
Hun har de seneste syv år arbejdet som pædagogisk medarbejder i institutionen Abildgården på Amager, og nu drømmer hun om at tage uddannelsen for at udbygge sin faglighed.
Derfor ærgrer hun sig over, at det ikke længere er en mulighed at modtage løn under uddannelsen.
- Vi mangler pædagoger. Og når vi medhjælpere, der har været det i mange år, gerne vil være pædagoger, så synes jeg, det er ærgerligt, at man ikke kan følge den vej, forklarer Camilla Hjort.
"En katastrofe"
Et krav for at tage meritpædagoguddannelsen er, at man skal være minimum 25 år og have mindst to års erhvervserfaring.
I årevis har medarbejderne fået tilbudt ordningen, hvor de har modtaget deres almindelige løn, mens de sidder på skolebænken det første år.
Men den ordning er nu altså fortid.
Det skyldes, at der ifølge KL ikke er nogen hjemmel i overenskomsten til at sende pædagogmedhjælpere på meritpædagoguddannelse med fuld løn.
Og det er kommet bag på flere fagforbund.
- Det er en katastrofe for det pædagogiske område, at vi ikke kan få uddannet de medarbejdere, der i mange år har lagt tid og arbejde i at udvikle byens børn, siger Kirsten Gunvor Løth, der er formand for Landsforeningen for Socialpædagoger, til TV 2 Lorry.
Samme melding kommer fra Pædagogernes Fagforbund, BUPL.
- Det kom som et lyn fra en klar himmel. Det er noget, som vi er meget bekymrede for. For skal en hjemmel i virkeligheden stoppe noget, som er en virkelig populær ordning? En ordning, som kommunerne gerne benytter og som har en masse studerende, som er glade og tilfredse, siger Elisa Rimpler, der er formand for BUPL.
Anderledes lyder det dog fra KL:
- Rekrutteringsudfordringerne og krav om minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet gør, at kommunerne i stigende omfang tænker i at uddanne allerede ansatte medarbejdere. Det er rigtig fornuftigt, siger Kristian Heunicke, der er direktør i KL.
- Vi er dog blevet gjort opmærksomme på, at nogle kommuner har givet fuld løn under meritpædagoguddannelsen, og det er der desværre ikke hjemmel til. Derfor skal de kommuner, der har gjort brug af dette, stoppe med den praksis, fortsætter han.
Han forklarer videre, at det gælder for alle, som har søgt ind på uddannelsen efter den 1. december.
På et møde i Kommunernes Lønningsnævn den 20. december blev det besluttet, at det ikke gælder de studerende, der allerede er i gang med uddannelsen eller som har fået godkendt uddannelsen inden den 1. december og derfor skal påbegynde uddannelsen i 1. kvartal 2023.
Frygter færre pædagoger i fremtiden
Ifølge BUPL mangler der aktuelt 4.000 uddannede pædagoger i landets daginstitutioner. Foreningen mener derfor, at det er nødvendigt at gøre det attraktivt for de medarbejdere, der allerede arbejder med børn, at tage uddannelsen til pædagog.
- Det er et kæmpe stort problem, fordi vi går glip af flere hundrede pædagoger, som allerede er engagerede i det pædagogiske arbejde. Og som kan være med til at løfte kvaliteten på et tidspunkt, hvor området skriger efter flere pædagoger, siger Elisa Rimpler.
Det er Københavns Professionshøjskole, som står for uddannelsen i hovedstadsområdet. Her frygter man, at udmeldingen fra KL kan betyde, at man får færre studerende på meritpædagoguddannelsen.
I oktober 2022 var der 1.018 studerende indskrevet på meritpædagoguddannelserne på Københavns Professionshøjskole. Skolen estimerer, at cirka hver tredje studerende får løn under uddannelsen på det første år.
- Meritpædagoguddannelsen er et rigtig vigtigt supplement til vores almindelige pædagoguddannelse, som de sidste fem til seks år har oplevet et markant fald i antallet af ansøgere. Og her er meritpædagoguddannelsen et rigtig vigtigt alternativ, siger Annegrete Juul, der er dekan på Københavns Professionshøjskole, til TV 2 Lorry.
KL: Man kan fortsat tage uddannelsen
Hos Kommunernes Landsforening henvises der til, at man fortsat kan tage merituddannelsen på andre vilkår.
- Det her betyder ikke, at vi sætter en stopper for meritpædagoguddannelsen, men blot at den skal tages på samme vilkår som alle andre merituddannelser, hvor uddannelsen tages i fritiden – typisk ved siden af, at den ansatte arbejder, siger Kristian Heunicke.
- For eksempel sker uddannelsen under Teach First, hvor akademikere ansættes i folkeskolen og samtidig tager en meritlæreruddannelse ved siden af ansættelsen – og dermed gennemføres selve uddannelsen uden løn, fortsætter direktøren i KL.
Men den udmelding giver BUPL ikke meget for.
KL siger, at man jo ikke lukker uddannelsen. Man lukker bare for at de ikke kan få løn. Er det ikke fint nok?
- Det synes jeg ikke. Der er ikke rigtig nogle muligheder for, at man som voksen kan skifte spor eller blive dygtigere, siger Elisa Rimpler, der formand for BUPL.
- Det har vi brug for, børnene har brug for det, og det har kollegaerne også. Jeg synes det er rigtig ærgerligt, at man stopper for denne mulighed, fortsætter hun.
Vil drøfte problemet med regeringen
Ærgrelsen er også at spore hos Camilla Hjort fra Amager. Men den ændrer ikke ved, at hun kommer til at kæmpe videre.
Efter hun fik afslag på at tage meritpædagoguddannelsen med løn, har hun nu valgt at tage uddannelsen ved siden af sit arbejde over de næste tre år.
- Det bliver sindssygt svært og hårdt. Jeg håber at få en god aftale med min leder, så jeg kan få det til at passe ind i mit privatliv. Så det hænger sammen. For ellers må man jo droppe ud efter noget tid. Og det håber jeg ikke kommer til at ske, siger hun.
Hos Kommunernes Landsforening er de klar over, at deres udmelding vil give store problemer ude i kommunerne. Derfor vil man nu drøfte problemet med regeringen.
- Vi vil nu overveje grundigt, hvordan vi kan lette mulighederne for, at flere tager en merituddannelse. For merituddannelsen er helt sikkert et af de greb, vi kommer til at bruge i rekrutteringssammenhæng, siger direktøren i Kommunernes Landsforening.
- Det er også tema, vi regner med at skulle drøfte med den nye regering, som også har fokus på emnet, fortsætter Kristian Heunicke,.
