- For at være helt dækket ind, skal vi have mere end 5000 indsamlere, men det
kommer nok aldrig til at ske. Så det, vi kalkulerer med er, at
vi mangler 2500 indsamlere. Det vil sige, at vi ikke engang har
halvdelen af dem, vi har brug for, siger Mette Hilden, som er
pressekoordinator hos Red Barnet. Værst ser det i Nordsjælland
ud i Jægerspris, hvor kun to ud af 45 ruter er besat med
indsamlere. Og bedst samvittighed kan de have i Farum, hvor 33
ud af 58 ruter, det vil sige 57 procent, er besat.Mette Hilden
håber, at mange de kommende dage vil følge Farum-borgernes
eksempel. - Jeg håber, det kommer. I hvert fald har vi erfaring
for, at der er mange, som melder sig i sidste øjeblik. Jeg tror
bare, at de lige skal huskes på det, siger hun.